Begreb: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
KG (diskussion | bidrag)
m Nogle kilder angivet
KG (diskussion | bidrag)
Fjernede egen tekst der ikke havde ret meget direkte belæg i kilderne
Linje 43:
 
 
En af de definerende egenskaber: Et_[[dyr]]. ( Et_dyr har som extension netop alle nulevende dyreindivider )
 
En af de mulige egenskaber: Kan tilvirke [[værktøj]] til at tilvirke værktøj.
 
 
Det tilsigtede med dette eksempel har som extension opremsningen af samtlige nulevende menneskeindivider: Bruce Springsteen, Yoko Ono,...,
 
---------------
Linje 100:
Læseren kan så vælge om f.eks. den og den konkrete [[rotte]] er med i extensionen.
Læseren kan så vælge om f.eks. den og den konkrete [[computer]] er med i extensionen.
Læseren kan så vælge om f.eks. et menneske der er afdødt er med i extensionen.
Osv.
 
Line 107 ⟶ 106:
begrebsliggørelse.
En særlig [[klasse]] begreber kaldes for almenbegreber (begreber som bruges i forsøg på at begribe det almene).
Sådanne er efter klassisk, formel opfattelse netop begreber hvis extension omfatter klasser eller [[art]]er eller almenbegreber (og ikke omfatter andet) (Se nøjagtigere def.: [[Almen begrebAlmenbegreb]]); til forskel fra [[individualbegreber]] såsom f.eks. det ovenfor anførte eksempel med: Et_menneske, der tilsigter som extension at have en opremsning af samtlige menneskeindivider: Peter P. Petersen, Sigmund Fafnersbane, Debbie Cameron,.., .
Almenbegrebet: Menneske, vil derimod som extension omfatte: Homo Sapiens, Homo Habillis,
Homo Erectus,.., .
Almenbegreberne er extensionsindholdet i begrebet: Almenbegreb, og begrebet: Almenbegreb, er også selv et almenbegreb.
Mange mener at almenbegrebers extensionsinhold aldrig kan være noget [[materiel]]t. (Eks.: Har nogen nogensinde set selve arten Homo sapiens?)
[[Platon]] f.eks. mente at et almenbegreb's extensionsindhold netop er idé, aldrig kunne være andet end [[idé]], og er idé (i følge ovenstående gælder det så også for begrebet selv).
Man '''kan''' i intentionerne definere begrebet: Menneske, så det i sin
extension kommer til at omfatte: Homo Sapiens, Homo Erectus, Homo Habillis, Hillary Clinton,
Helmuth Kohl, Mao Tsetung,.., det er så et blandingsbegreb og ikke et almenbegreb,
sådanne blandingsformer er mulige, men et begreb er enten et almenbegreb eller er ikke et
almenbegreb, en egentlig [[mellemform]], tredie mulighed eller [[syntese]] er her
aldrig mulig. Alt i følge klassisk opfattelse.
 
Indenfor den nyere begrebsopfattelse søges problemet med at definere begrebet almenbegreb f.eks. løst ved som prototyper at vælge individer der er, eller kraftigt
prototyper (for f.eks. et blandingsbegreb) at vælge individer der er, eller kraftigt
tenderer hen imod at være/blive generelt repræsentative for den og den klasse/art; F.eks.
ved som prototyper for begrebet: Menneske, at vælge de konkrete individer i den flok
primitive, [[palæolitisk]]e mennesker der blev menneskeslægtens fælles stamfædre m/k.
(Ordet: Generelt, kan her læses som: Det som genererer alt ( i den og den sammenhæng)).
Med en sådan nyere opfattelse af begreber og almenbegreber kan også almenbegrebers extensionsindhold (da begreber som det her skitserede, når prototyperne er velvalgte, erklæres for almenbegreber og/eller erklæres at tendere henimod at tilnærme sådanne) falde indenfor det sansbare. Men de abstrakte almenbegreber er selvfølgeligt også virkelige - forstået på den måde at de '''virker''' i vor systematisering af store datamængder (f.eks. i vor [[klassificering]] af planteriget); og man kan (og bør) gøre brug af en [[dialektik]] ([[vekselvirkning]]/[[samspil]]) imellem de [[konkret]]e og de [[abstrakt]]e i vore forsøg på at begribe fænomener - i følge [[Ilyenkov]]s syn på dette. (Bemærk: den nye begrebsopfattelse indeholder både konkrete og abstrakte almenbegreber, den klassiske indeholder kun abstrakte almenbegreber) .
bemærk: Et konkret almenbegrebs extension indeholder ikke nødvendigvis noget sansbart, og
husk at i denne begrebsopfattelse kan begreber få uskarpe og flydende begrebsgrænser.