Begreb: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KG (diskussion | bidrag) m Nogle kilder angivet |
KG (diskussion | bidrag) Fjernede egen tekst der ikke havde ret meget direkte belæg i kilderne |
||
Linje 43:
En af de definerende egenskaber: Et_[[dyr]]. ( Et_dyr har som extension netop alle
En af de mulige egenskaber: Kan tilvirke [[værktøj]] til at tilvirke værktøj.
Det tilsigtede med dette eksempel har som extension opremsningen af samtlige
---------------
Linje 100:
Læseren kan så vælge om f.eks. den og den konkrete [[rotte]] er med i extensionen.
Læseren kan så vælge om f.eks. den og den konkrete [[computer]] er med i extensionen.
Osv.
Line 107 ⟶ 106:
begrebsliggørelse.
En særlig [[klasse]] begreber kaldes for almenbegreber (begreber som bruges i forsøg på at begribe det almene).
Sådanne er efter klassisk, formel opfattelse netop begreber hvis extension omfatter klasser eller [[art]]er
Indenfor den nyere begrebsopfattelse søges problemet med at definere begrebet almenbegreb f.eks. løst ved som prototyper at vælge individer der er, eller kraftigt
tenderer hen imod at være/blive generelt repræsentative for den og den klasse/art; F.eks.
ved som prototyper for begrebet: Menneske, at vælge de konkrete individer i den flok
primitive, [[palæolitisk]]e mennesker der blev menneskeslægtens fælles stamfædre m/k.
(Ordet: Generelt, kan her læses som: Det som genererer alt ( i den og den sammenhæng)).
Med en sådan nyere opfattelse af begreber og almenbegreber kan også almenbegrebers extensionsindhold (da begreber som det her skitserede, når prototyperne er velvalgte, erklæres for almenbegreber og/eller erklæres at tendere henimod at tilnærme sådanne) falde indenfor det sansbare. Men de abstrakte almenbegreber er
bemærk: Et konkret almenbegrebs extension indeholder ikke nødvendigvis noget sansbart, og
husk at i denne begrebsopfattelse kan begreber få uskarpe og flydende begrebsgrænser.
|