Farvetemperatur: Forskelle mellem versioner

1.362 bytes tilføjet ,  for 14 år siden
Flere detaljer - mere kommer til
(Mere fysisk beskrivelse)
(Flere detaljer - mere kommer til)
 
Farvetemperaturskalaen er logaritmisk, hvilket betyder at den samme absolutte ændring ved en lav farvetemperatur har en større visuel effekt end den samme absolutte ændring ved en højere farvetemperatur. Der er altså større visuel forskel mellem farver på 1000 K og 1200 K end der er mellem farver på 6000 K og 6200 K.
 
Ved visse praktiske anvendelser (f.eks. inden for [[fotografi|fototeknik]]) bruger man den afledte enhed ''mikroreciprokgrader'', eller ofrete betegnet ''mired''<ref name="hedgecoe">{{kilde bog| efternavn=Hedgecoe|fornavn=John|titel=Farvefotografiets kunst| år=1980| udgiver=Lademann| id=ISBN 87-15-07411-0}}</ref>. Sammenhængen mellem kelvin og mired er som følger:
 
:<math>M=\frac{1000000}{K}</math>
 
== Fysisk baggrund ==
 
[[billede:White LED.png|right|240px|thumb|Spektralfordelingen fra en hvid [[lysdiode]]]]
==Virkelige lyskilder==
En given farvetemperatur har altså en teoretisk sammenhæng med en tilsvarende spektralfordeling af lys. Alle disse spektra albildes som "bløde kurver" uden huller eller skarpe spidser. Det lys man har fra [[glødelampe]]r er næsten som fra et ideelt sort legeme, men der findes mange lyskilder hvor det udsendte spektrum er ganske anderledes. Det gælder f.eks. lyset fra [[lysstofrør]] eller [[lysdiode]]r hvor spektrene har markante spidser ved bestemte bølgelængder. Den menneskelige synssans opfatter dog ikke hele spektret, men derimod − stærkt forenkelt sagt − kun tre separate grundfarver, og derfor kan lys med meget forskellige spektra godt opfattes stort set ens af mennesker.
 
På den baggrund tildeler man farvetemperatureren '''korreleret farvetemperatur''' (CCT) til lyskilderen given lyskilde ud fra synsindtrykket, selvom deden egentlig harkan have et helt anderledes spektra end et opvarmet sort legeme<ref name=risoe>{{cite web|url=http://www.risoe.dk/rispubl/NEI/nei-dk-4733.pdf| title=EDI Energibesparelser med diodelys| publisher=nordlux, Risø, RGB lamps og NESA|accessdate=2007-12-28| format=pdf}}</ref>. Det er bekvemt at have en specificeret farvetemperatur, men det betyder at den i de tilfælde ikke er en dækkende beskrivelse af lysets karakter. Et typisk eksempel på det er lyset fra lysstoffør som man kan få med forskellige farvetemperaturer, men det er en tilnærmelse og det udsendte lys er ofte mere grønligt end det ville være fra en mere ideel lyskilde − specielt hvis der tale om et gammelt lysstofrør<ref name="hedgecoe">{{kilde bog| efternavn=Hedgecoe|fornavn=John|titel=Farvefotografiets kunst| år=1980| udgiver=Lademann| id=ISBN 87-15-07411-0}}</ref>. Endelig findes der lyskilder som f.eks. visse typer [[natriumlampe]]r som har så specielle spektra at det ikke giver mening at tale om farvetemperatur<ref name="hedgecoe"/>
 
Et relateret begreb er det såkaldte '''Ra-indeks''' (som på dansk også til tider betegnes med den engelse forkortelse CRI, ''colour rendering index''). Det er en værdi mellem 0 og 100 som fremkommer ved måling, og som udtrykker hvor nemt det er at genkende farver i et givent lys: 100 betegner lys med den teoritisk bedste farvegengivelse og svarer til ideel sortlegemestråling (eller i praksis sollys), og 0 er den dårligste farvegengivelse som svarer til rent monokromt lys<ref name=lysteknik>{{cite web|url=http://www.linkguiden.no/atex/9180%20-%20lysteknisk%20side.htm| title=Lystekniske grunnbegreper|accessdate=2007-12-28| language=no}}</ref>. I praksis har glødelamper et Ra-indeks på 95-100, almindelige lysstofrør ligger på 60-80 mens natriumlamper ligger på 0<ref name=arch>{{cite web|url=http://www.mts.net/~william5/library/sources.htm| title=Light Sources for Architectural Lighting| first=Bill| last=Williams| year=2000|accessdate=2007-12-28| language=en}}</ref>.
 
=== Eksempler ===
 
== Eksempler ==
Her er nogle eksempler på farvetemperaturer af forskellige lyskilder:
 
* 1200 K: et stearinlys
* 2800 K: en almindelig glødepære (ikke sparepære)
* 10000 K: kraftigt overskyet himmel
* 11000 K: Blå himmel
 
Et [[sort legeme]] ville altså skulle opvarmes til 2800 K for at afgive en farve svarende til den, en almindelig glødepære afgiver. 2800 K svarer til ca. 2527 °C (2800-273,15 °C, se [[Celsius]]).
 
Af disse eksempler kan det ses, at begrebet farvetemperatur ikke svarer til den almindelige opfattelse af, hvor "varm" eller "kold" en farve er. Røde og gule farver opfattes nemlig typisk som "varme" farver, mens blålige nuancer opfattes som "kolde" farver.
745

redigeringer