Fri rigsstad: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Amkaa (diskussion | bidrag) ny |
Amkaa (diskussion | bidrag) rigsumiddelbart |
||
Linje 1:
En '''fri rigsstad''' (tysk: ''Freie Reichsstadt'') var en by i det [[Tysk-romerske rige]], der hørte direkte under kejseren. Dette betød, at sådanne bystater (i modsætning til fyrsternes byer) var ''rigsumiddelbare''.
===Bystater===
De tyske rigsstæder havde delvis [[suverænitet]] i 1648-1806 og i 1867-1919, mens de havde fuld suverænitet (indenfor det [[Tyske forbund]]) fra 1815 til 1866.
Rigsstæderne var [[republik]]ker, der som regel blev styret af velhavende borgere.
I dag er der tre bystater i Tyskland. Det er hovedstaden [[Berlin]] samt de tidligere frie rigsstæder [[Hamburg]] og [[Bremen]].
===Rigsdagen===
Frem til det tysk-romerske riges opløsning i 1806 valgte fristæderne borgerstandens repræsentanter
===Hanseforbundet===
Line 13 ⟶ 15:
===Fristæder i Tysklands nabolande===
Der var også ’’rigsstæder’’ udenfor Tyskland. Således var hansestaden [[Gdańsk|Danzig]] en fri rigsstad under polsk overhøjhed indtil 1793. Fra 1920 til 1939 var Danzig en fristad under [[Folkeforbundet]], og byen var i toldunion med [[Polen]].
Fra 1815 tíl 1846 var den polske by [[Kraków]] en ''fristad'' (polsk: ''Wolne Miasto Kraków'') under opsyn af kejserne af Østrig og Rusland samt kongen af Preussen. Derefter kom Kraków direkte under [[Kejserriget Østrig]].
I [[Kejserriget Østrig|Østrig]] var der
===Afviklingen af rigsstæderne===
I 1521 var der 85 frie rigsstæder i Tyskland. I år 1800 var tallet faldet til 51. I 1803 mistede 45 af disse byer deres status som rigsstæder.
Senere er fire andre rigsstæder blevet indlemmet i større stater. I 1805 blev [[Augsburg]] en del af [[Bayern]]. Året
I 1949 blev de to tilbageværende rigsstæder ([[Hamburg]] og [[Bremen]]) delstater i [[Forbundsrepublikken Tyskland]].
| |||