Versionen fra 30. dec. 2007, 01:58 redigér Heje (diskussion \| bidrag) 745 edits Flere detaljer - mere kommer til ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 30. dec. 2007, 15:33 redigér fjern redigering Heje (diskussion \| bidrag) 745 edits Afrundet med småret og uddybende detaljer Gå til næste forskel →
Linje 2: '''Farvetemperatur''' er et begreb, hvormed man tildeler en given farve en temperatur i [[kelvin]]-skalaen (K). Temperaturen, der tildeles en given farve, er den temperatur et [[sort legeme]] skal opvarmes til for at afgive lys med denne farve. == Måleenheder == Farvetemperaturskalaen ermålt i kelvin fremtræder logaritmisk, ~~hvilket~~i den ~~betyder~~forstand at den samme absolutte ændring ved en lav farvetemperatur har en større visuel effekt end den samme absolutte ændring ved en højere farvetemperatur. Der er altså større visuel forskel mellem farver på 1000 K og 1200 K end der er mellem farver på 6000 K og 6200 K. Ved visse praktiske anvendelser (f.eks. inden for [[fotografi\|fototeknik]]) bruger man den afledte enhed '~~'mikroreciprokgrader'', eller ofrete betegnet~~ ''mired'''<ref name="hedgecoe">{{kilde bog\| efternavn=Hedgecoe\|fornavn=John\|titel=Farvefotografiets kunst\| år=1980\| udgiver=Lademann\| id=ISBN 87-15-07411-0}}</ref> (også betegnet mikroreciprokgrader)<ref name="lund">{{kilde bog\| efternavn=Lund\|fornavn=K.\|titel=Fototeknik\| år=1956\| udgiver=Forlaget Skrifola}}</ref>. Sammenhængen mellem kelvin og mired er som følger: :<math>M=\frac{1000000}{K}</math> - hvor M og K er farvetemperaturen målt i henholdsvis mired og kelvin. Ved at måle i mired undgår man kelvinskalaens logaritmiske karakter, men den største fordel er at man får nogle simplere regneregler ved arbejde med fotografiske filtre ved korrektion af [[hvidbalance]]. == Fysisk baggrund == Line 35 ⟶ 38: Her er nogle eksempler på farvetemperaturer af forskellige lyskilder: * 1200 K : et stearinlys * 1800 K : sollys ved solopgang * 2800 K : en almindelig glødepære (ikke sparepære) * 5000 K : gennemsnitligt ~~dagslys~~sollys * 6000 K : kraftigt sollys * 7000 K : lettere overskyet himmel * 8000 K : overskyet himmel * 10000 K : kraftigt overskyet himmel * 11000 K : ~~Blå~~blå himmel set i skyggen Af disse eksempler kan det ses, at begrebet farvetemperatur ikke svarer til den almindelige opfattelse af, hvor "varm" eller "kold" en farve er. Røde og gule farver opfattes nemlig typisk som "varme" farver, mens blålige nuancer opfattes som "kolde" farver. Line 49 ⟶ 53: Farvetemperatur bruges i forskellige felter, for eksempel angivelse af en lyskildes kvalitet eller bestemmelse af [[hvidbalance]], både inden for digital fotografi, videooptagelse og konventionel fotografi. === Lyskilders ~~kvalitet~~praktiske brug === Lyskilder har forskellige kvaliteter, der gør lyskilderne brugbare i bestemte sammenhænge. Dette har dels stilmæssig betydning, da bestemte farver skaber bestemte følelser og associationer hos mennesker, og dels praktisk betydning, som bunder i virkemåden af den menneskelige synssans. Line 55 ⟶ 59: === Hvidbalance === {{uddybende\|Hvidbalance}} Da forskellige lyskilder afgiver lys i forskellige dele af lysspektret, vil det samme objekt opleves som havende forskellig farve afhængig af den aktuelle lyskilde. Et stykke papir, der ser hvidt ud ved dagslys, vil eksempelvis opfattes som mere gulligt i stearinlysets skær, mens det kan se blåligt ud i et lokale, der er oplyst af lysstofrør. Den menneskelige [[hjerne]] korrigerer dog synsindtrykket i forhold til omgivelsesbelysningen, så et hvidt stykke papir altid vil opleves som hvidt, selvom lysets bølgelængde objektivt set svarer til en helt anden farve.

Farvetemperatur: Forskelle mellem versioner