Kondition: Forskelle mellem versioner

'''Kondition''' er et mål for, hvor effektiv leverancen af [[ilt]] til musklerne fungerer, og hvor effektivt musklerne udnytter ilten til energiproduktion ([[ATP (kemi)|ATP]]). Bedre kondition indebærer således forandringer både i [[lunger]]ne, [[hjerte]]t, [[blodkar]]rene og selvfølgelig i [[muskler]]ne. Lungerne bliver bedre til at optage ilt, og kommer til at kunne indholde mere. Selve lungerne bliver ikke større, men åndedrætsmusklerne bliver større og stærkere. På den måde vil man kunne indånde mere ilt per minut (åndedrætsfrekvensen). Hjertet vokser, da det jo er en muskel, så når det bliver større kommer det til at arbejde mere effektivt, og pumpe flere ml blod rundt pr. slag. Der er dog en maxmaksimal puls, der som en tommelfingerregel er på ca. 220 minus personens alder. Hjertet bliver ikke hurtigere, men det kan altså udføre hårdere slag. Blodet reagerer ved at knoglemarven vil danne flere røde blodlegemer. Normalt har man ca. 5 liter blod i kroppen. Blodforsyningen i musklen forbedres.

Alt dette sker som følge af [[superkompensationprincip]]pet. Når man bruger kroppen, slider man på cellerne, og det sker overalt. Først giver det træthed, og man er øm, især omkring leddene. Efter hvile ([[restitutionsperiode]]n), f.eks. efter en god nats søvn, udbedres ”skaden”, og cellerne opbygges på ny og bliver stærkere. Efter et par dage er kroppen klar igen, og er klar til at blive udsat for arbejde. Man siger, at efter en hård gangsgang træning, skal musklerne have 48 timers hvile.

Konditionen måles ved at undersøge hvor mange ml ilt kroppen kan optage pr. minut. Ved at dividere med personens vægt fås konditallet =som antal ml O2O²/kg pr minut.

Der er to grundlæggende forskellige måder at måle kondition på,: vedDirekte direkte ellerog indirekte test.

Ved en '''direkte test''' bruges avanceret måleudstyr til at måle forskellen i sammensætningen af luften, der bliver indåndet og udåndet under arbejde, og derved findes hvor meget ilt kroppen har brugt til det arbejde, der er blevet udført.

Ved en '''indirekte test''' måles ikke på forsøgspersonens ind- og udåndingsluft, men istedeti stedet på puls, tid og arbejde udført. Indirekte test har flere fejlkilder end dirktedirekte test, og er ikke så nøjagtige, men de er meget billigere og nemmere at udføre, og ved gentagne teststest med samme forsøgsperson under ens forhold kan de blive meget nøjagtige. Der findes mange forskellige indirekte konditestskonditest.

Eksempler på indirekte konditestskonditest:

*[[Cooper test]]

Konditallet har stor betydning for både sundhed og idræt. Alle elitesportsudøvere har høje kondital, men et højt kondital gør det ikke alene. Konditallet er et udtryk for den maksimale mængde ilt der kan forbrændes, og selvomselv om alle gode marathonløbere[[maratonløb]]ere har høje kondital, løber de ikke en marathonmaraton ved maksimal intensitet.

Det afgørende for en marathonløbermaratonløber er, hvor meget ilt han kan forbrænde i den tid, det tager ham at løbe en maraton. ForestilHvis digman forestiller sig to maratonløbere, hvor den ene har et maksimal iltoptagelse på 70mlO270 ml O²/kg/min, men kan kun holde en gennemsnitlig iltoptagelse på 50mlO250 ml O²/kg/min., Denmens den anden maratonløber har en lavere maksimal iltoptagelse på 65mlO265 ml O²/kg/min, men han kan i gennemsnit kan holde en iltoptagelse på 55mlO255 ml O²/kg/min gennem et maraton. SelvomSelv om den anden løber har et lavere kondital, vil han på grund af, at han er i stand til at holde en højere iltoptagelse over længere tid, højesthøjst sandsynlig være en hurtigere maratonløber.

Ved 1500m1500 m løb er der en direkte sammenhæng mellem kondital og tempo (<ref>John Hawley,: ''Running'', Blackwell Science Ltd.), 2000</ref>.