Søren Palshøj: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ultraman (diskussion | bidrag) m Lidt wiki |
No edit summary |
||
Linje 48:
{{sportsudøverstub}}
Interview med Søren, bragt i Herning Folkeblad:
Marathon manden
Af Jan Svendsen jan@herningfolkeblad.dk
- Koncentration og fokus er så vigtigt, at du ikke bemærker andet end løbet, siger Danmarksmester Søren Palshøj
42,195 kilometers løb på én gang; det lyder kedeligt, vil langt de fleste mennesker tænke. Dog ikke for 28-årige Søren Palshøj, som netop er blev et dansk mester i marathonløb for anden gang. Da han vandt titlen for to år siden, blev han den yngste mester på distancen nogensinde i Danmark - og vandt også den halve distance.
Max-ugerne i hans træning lyder på 180 kilometer. Jamen, det må da være kedeligt.
- Ja, i perioder, for det er da ikke sjovt at skulle ud at træne to gange om dagen - hver dag - uanset om jeg er frisk eller ej. Klokken fem om morgenen kan det være både bælgravende mørkt og koldt. Måske sne. Men jeg springer aldrig et træningspas over, for jeg ved, at belønningen følger senere.
- Idrætspsykolog Lasse Zäll har sagt, at man bliver mere træt af at give sig selv 90 procent end af at give sig 110 procent. Passer det?
- Ja, helt sikkert. Jeg elsker at træne hårdt, for det giver en god fornemmelse i hele kroppen. Træningen og tiden op til et løb kan være kedelig, men løb i konkurrence er alt andet end kedeligt. Selve marathonløbet er et mentalt spil, hvor tiden stryger af sted, og lige pludselig er jeg i mål! Undervejs skal jeg hele tiden være uhyre koncentreret om løbet, og deler op i etaper af fem kilometer. Reelt har jeg aldrig løbet 42 km, for tanken om at løbe så langt vil være nedbrydende. Derfor deler jeg op og tager mellemtider. Jeg beundrer dem, der kæmper sig igennem på fem-seks timer.
- Hvad kan eliteidrætten lære dig som menneske?
- Selvdisciplin i meget, meget høj grad. Intet kommer af sig selv, så det kræver hård træning, som giver en stor belønning. Jeg synes, langdistanceløb lærer mig en hel masse om mig selv - og livet. Under træningsløb har jeg løst mange problemer og fået ideer, som jeg ikke har tænkt over på forhånd, men de dukker bare op. Dét at se mine mål lykkes giver en masse selvtillid i livet som helhed.
- Hvad er din største oplevelse som eliteløber?
- Åhh, der er mange. Det må være mit første danske mesterskab på marathon for to år siden. Da kunne jeg selv og andre folk se hensigten med at træne så meget, og at min træning ikke bare er for sjov. Jeg beviste, at en planlagt træning over lang tid bærer frugt.
Søren Palshøj vandt titlen i år med personlig rekord i 2.21.59 time. Dét var han noget overrasket over efter polterabend, bryllup og forestående bryllupsrejse sammen med Janne Faurschou.
- Egentlig ville jeg ikke have stillet op, for jeg følte mig tung, uoplagt og umotiveret - også de første ti kilometer. Men da jeg pludselig løb i front, ændrede det hele sig på to minutter, og jeg "fløj" i mål. Underligt, fortæller mesteren, som efter DM i 2005 døjede med en skade i halvandet år.
Betændelse i venstre hæl gav store problemer, men nu har han fundet en simpel løsning. Han har klippet hul i hælkappen i sin løbesko, så den ikke skaver. I juni kunne han igen klare træning på op til 180 kilometer om ugen.
Som de fleste andre drenge begyndte han at spille fodbold, men var irriteret over, at nogle af de andre ikke tog det seriøst nok. Singelidræt som i bordtennis passede hans temperament bedre - og han blev endda som junior landsmester for hold, som dog blev splittet.
- Hvordan kom løb ind i billedet?
- Jeg løb lidt sammen med min far i Brande Motion, og da nogle fra klubben var på sommerferie sammen i Frankrig i 1994, løb jeg fra "den gamle" i alle fire løb - og en enkelt gang min fætter Henrik. Og samlet blev jeg nummer to i juniorrækken, som jeg vandt efterfølgende år.
- Jeg blev bidt af løberiet. Da Herning Løbeklub blev stiftet i 2001, tog min far og jeg derop - og begyndte at træne seriøst sammen med flere og bedre løbere end her i Brande. Drivkraften var at vinde løb, hvor jeg stillede op i et hav af motionsløb, og efterhånden begyndte jeg også at fokusere på tiden.
- Mads Stryhn i Ejby blev min træner, som fik sat kvaliteten og ikke mængden af træning i fokus. Indtil da trænede jeg faktisk for hårdt og troede, jeg blev bedre, jo mere jeg løb, og jeg lyttede aldrig til min krop. Bare af sted og fuld fart. Træningen tog overhånd. Indimellem var jeg for træt til at bruge energi på at spise nok, og jeg vejede faktisk for lidt.
- Lars fik styr på min træning med mål og især delmål undervejs samt formtoppe til bestemte løb, hvor jeg skulle satse 100 procent. Andre gange skulle jeg holde lidt igen, men det er utrolig svært!
- Er du fanatisk i din livsform?
- Nej, slet ikke. Da jeg gik på handelsskolen fik jeg levet byturene ud - og nu har jeg slet ikke lyst mere. I stedet får jeg en masse oplevelser og personlig udvikling gennem idrætten.
- Da jeg gik på skolen, var der mange, som ikke kunne forstå, jeg trænede så meget, men mine venner accepterede, at sådan er jeg. Der er stadig mange, som ikke helt kan se meningen - indtil de finder ud af, at jeg har vundet flere danske mesterskaber og været på mange, spændende rejser.
- Nu er du gift, har hund, hus, fuldtidsjob - så godt og vel - på Bestseller og har købt byggegrund. Kan du overkomme det hele?
- Det handler om prioritering af min hverdag, men til tider kan det da være hårdt. Både min far, Janne og hendes familie går op i løb, så det hjælper meget, for træningen skal der være plads til.
Søren Palshøj har allerede vundet mange titler, herunder har han tre år i træk været på guldholdet for Herning Løbeklub både på halv- og helmarathon. I 2002 modtog han titlen som Årets Sportsnavn i Brande Kommune. Hans mål er at vinde DM nummer tre i marathon og gerne flere - Torben Juhl, som senest vandt i 2006, har rekorden med fem titler.
- Hvad er målet for dig?
- At udvikle mig hele tiden på 10 km, halv- og helmarathon. Næste år skulle jeg gerne til Europamesterskabet på marathon - eller i 2009. Kravet er 2.17.30, som er realistisk for mig næste år. Til Olympiske Lege 2008 er det danske krav 2.11.30. Og det er helt urealistisk - kun to danskere, Allan Zachariasen og Jørgen Lauenborg - har én gang hver løbet hurtigere! Kravet er alt for stramt, medmindre jeg skal vinde medalje! Min DM-tid ville til OL bringe mig i den bedste halvdel, men så længe de danske krav er så skrappe, har jeg ikke en chance - medmindre jeg kunne leve som professionel, hvor den væsentligste forskel fra i dag primært vil være tiden til at restituere fremfor at gå på arbejde.
- Selvfølgelig er OL en drøm; om så jeg selv skulle skaffe penge til det. Det siges, at en marathonløber topper omkring de 35 år, og jeg kan sagtens se fem eller ni år frem. Det er nødvendigt at kunne se så langt frem som langdistanceløber, men det kræver klare delmål på vejen - som mine to DM-titler på marathon har bevist, at jeg kan.
- Allerede nu føler jeg, at jeg har en bedre tid i mig, hvis jeg deltager i det rigtige løb.
- Hvordan sætter du dig op til et løb rent mentalt?
- Jeg ser løbet for mig efter at have studeret ruten meget nøje med bakker og vind. Hvornår skal jeg prøve at rykke fra de andre? Hvornår skal jeg sætte slutspurten ind? Hvad kan de andre finde på?
- Derefter gælder det om at løbe så jævnt som overhovedet muligt, hvor hver kilometer kun svinger en-to sekunder. Koncentration og fokus er så vigtigt, at du ikke bemærker andet end løbet - og når du passerer målstregen, kan du tænke:
- Hold da op, var det allerede 42 kilometer, siger Søren Palshøj.
| |||