Vandflyvepladsen i Aalborg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 7:
Spredt ud over det store areal lå iøvrigt de mange faciliteter, som hører en krigsflyveplads til: Indkvarteringsbarakker for de forskellige personelgrupper, kontorer, infirmeri, værksteder, ammunitionsdepoter m.m. Til sikring af flyvepladsen var der et luftværnsbatteri, hvori der indgik tre danske [[20 mm Madsen maskinkanoner]], som tyskerne beslaglagde til luftforsvaret af Aalborgområdet allerede i april 1940 efter de første britiske luftangreb natten mellem 20. og 21. april 1940 mod den tyske "Flyveplads Vest", den nuværende [[Flyvestation Aalborg]].
 
Vandflyvepladsens hangar har en ganske særlig historie. Efter tyskernes angreb mod blandt andet Holland den 10. maj 1940 og indtagelsen af Rotterdam den 12. maj begyndte de nedbrydningen af denne hangar, som stod på flyvepladsen i Waal Haven. Den blev læsset på tog og fragtet til Aalborg, hvor den blev genopbygget. Seefliegerhorst Aalborg var således en veludrustet, større base for vandflyveenheder, der havde til opgave at sikre de nordlige farvande omkring Danmark mod fjendtlige skibe ved rekognosceringsflyvninger og ubådsbekæmpelse. Det lykkedes således den 5. maj 1940 for et [[Arado 196A-3]] vandfly fra Seefliegerhorst Aalborg at tvinge en britisk ubåd "Seal" [http://www.uboat.net/boats/ub.htm] til overgivelse i Kattegat, hvorefter den blev bugseret til Frederikshavn. Det var første gang nogensinde at en ubåd blev opbragt af et fly. Desuden udførte vandflyene minelægningsoperationer i de nordbritiske havne og togter mod britiske konvojer ved Skotland. Samtidig med disse operative opgaver udførte vandflyene også søredningstjeneste. Alt dette medvirkede samtidig til at opretholde forbindelsen til de tyske styrker i Norge.
 
50 meter fra hangaren blev - som en del af vandflyvepladsen - bygget en stor [[regelbau|bunker]], hvorfra alle operationer med vandfly i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat blev ledet.