Isslag: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rasmus81 (diskussion | bidrag) No edit summary |
Rasmus81 (diskussion | bidrag) uddyber meget aktuel artikel :- |
||
Linje 1:
{{Vejret}}
[[Billede:Icicles.jpg|thumb|left|200px|Plante dækket af et islag pga. fænomenet isslag.]]▼
'''Isslag''' er et [[fænomen]], der opstår, når [[underafkøling|underafkølet]] [[regn]] rammer jorden og straks omdannes til [[is (vand)|is]]. På denne måde indkapsler regnen på meget kort tid alt, den rammer, i et jævnt lag is, hvilket kan give ekstremt glat føre; dette lag omtales ofte, til nogen forvirring grundet udtalen, som et '''islag''' (se [[Frysende våde vejbaner]]).▼
▲'''Isslag''' er et [[fænomen]], der opstår, når [[underafkøling|underafkølet]] [[regn]] rammer jorden og straks omdannes til [[is (vand)|is]]. På denne måde indkapsler regnen på meget kort tid alt, den rammer, i et jævnt lag is, hvilket kan give ekstremt glat føre; dette lag omtales ofte, til nogen forvirring grundet udtalen, som et '''islag'''.
Den underafkølede regn opstår, når der i en ellers frysende kold [[Jordens atmosfære|atmosfære]] findes et varmt lag i få 100 meters højde med [[temperatur]]er over [[frysepunkt]]et. [[Nedbør]]en forlader skyerne som sne, men smelter i det varmere luftlag og danner herefter regn. Når regnen forlader det varmere luftlag igen, bliver det nu underafkølet til en temperatur under 0 grader, men når ikke at danne [[hagl (nedbør)|hagl]] eller [[sne]], før den rammer jorden og her straks fryser til et hårdt islag, en overflade der kan ligge overalt - f.eks. på veje, træer og elledninger - og som kan skabe store problemer for alle der bevæger sig ud.▼
== Forklaring ==
▲Den underafkølede regn opstår, når der i en ellers frysende kold [[Jordens atmosfære|atmosfære]] findes et varmt lag i få 100 meters højde med [[temperatur]]er over [[frysepunkt]]et. [[Nedbør]]en forlader skyerne som sne, men smelter i det varmere luftlag og danner herefter regn. Når regnen forlader det varmere luftlag igen, bliver det nu underafkølet til en temperatur under 0 grader, men når ikke at danne [[hagl (nedbør)|hagl]] eller [[sne]], før den rammer jorden og her straks fryser til et hårdt
== Fænomenet i Danmark ==
▲[[Billede:Icicles.jpg|thumb|left|200px|Plante dækket af et islag pga. fænomenet isslag.]]
I Danmark er fænomenet isslag relativt almindeligt som oftest i senvinteren, og forekommer et par gange om året. Vi får i Danmark typisk isslag, når en varmfront om vinteren passerer ind i Danmark fra sydvest. Den varme luft lægger sig højere, mens den kolde luft i nogen tid forbliver ved jordoverfladen. Dette skaber den usædvanlige situation, at der i en kortere periode er koldere ved jorden end højere oppe. Når temperaturen helt oppe i skyhøjde stadigvæk er under 0 grader, og nedbøren derfor falder som sne, så får vi isslag.
Da isslag forekommer i forbindelse med en passerende varmefront er fænomenet heldigvis relativt kortvarigt, da isen efter varmefrontens endelige indmarch hurtigt smelter igen. I visse sjældne situationer kan fronten dog vende sig igen, og isen derefter blive liggende, til stor fare og gene.
== Problemer i forbindelse med isslag ==
[[Billede:Iced power lines.JPG|thumb|Elmast hårdt ramt af isslag.]]
Isslag skaber langt større problemer end andre typer nedbør. Det glatte lag af is der dækker alle overflader - f.eks. på veje, træer og elledninger - gør det ualmindeligt svært at bevæge sig rundt på gader og veje, og er dermed til stor fare for alle slags trafikanter. Al færdsel frarådes derfor som oftest stærkt af myndighederne.
I forbindelse med isslag ser man ofte strømsvigt som følge af, at elledningerne bliver tynget af den enorme vægt fra isen, der er flere gange større end den tilsvarende vægt fra eksempelvis sne. Elledningerne kan risikere at bryde sammen under denne vægt.
(se [[Frysende våde vejbaner]])
| |||