Forskel mellem versioner af "Digital radio"

2.302 bytes fjernet ,  for 12 år siden
fjerner afsnit og redigerer en del
(+{{POV}})
(fjerner afsnit og redigerer en del)
{{POV}}
{{harflertydig2|Radio (flertydig)}}
'''Digital radio''' er formidlingen af [[digital lyd]] via [[radiofoni]].
 
For at øge sandsynligheden for at [[bit]]tene kan modtages fejlfrit anvender man en kodning, der giver størst mulig forskel mellem radiobølgen for "0" for "1". Derudover medsender man ekstra kontrol 'bits' i en kode - en slags avanceret 'tvær-sums' kontrol - til modtageren. Med disse ekstra 'bits' kan modtageren ikke blot checke, at de 'nyttige' 'bits' er OK; men også rette et vist antal fejlagtige 'bits'.
Det betyder, at sus og korte udfald, som analog radio, ja også analog '''[[FM -radio''']] til tider oplever, opleves normalt ikke på en [[DAB -radio]]. Dette er en betydelig fordel ved alle digitale radioerradio standarder og også ved DAB/DAB+.
 
Der er nogle naturlove, der sætter en grænse for, hvor mange bits/sekund man højest kan overføre i en given radiokanal uden fejl.
 
Hvis senderens styrke øges eller modtagerens antenne forbedres eller der kun er lidt radiostøj på signalets vej, kan man sende flere bits/sekund - grænsen øges - men der er stadig en uopnåeligendelig grænse for kapacitetenden ukomprimerede overførselshastighed. Grænse kaldes - Shannon grænsen - efter den personen, der opstillede de ligninger der beregner den.
Den omtalte grænse kaldes - Shannon grænsen - efter den mand, der fandt grænsen og opstillede de ligninger, der beregner den.
 
Da man udviklede DAB i årene 1988/89 til 1992/93 nærmest som et forskningsprojekt, kendte man ikke til teknikker eller til fejlrette koder, der blot kom itæt rimelig nærhed af Shannon grænsen. DAB overfører omkring 0.7 bit/Hz. Med samme sendestyrke, antenne og radiostøjforhold kan man idag overføre mellem 2 og 3 bit/Hz.
Dvs. man kendet egentlig godt nogle af de egnede fejlrette koder; men man mente ikke, at checkberegningerne overhovedet kunne udføres på nogen realistisk tid selv med datidens supercomputere. Ja faktisk mente mange ikke, at det nogensinde ville blive muligt.
Dette ændrede sig i radikalt i 1993, hvor nogle franskmænd opfandt en helt ny måde at lave checkberegningerne for en ny type fejlrette koder - turbo-codes - og tog patent herpå. Men da var DAB standarden i alt væsentligt færdig og blev ikke siden opdateret.
 
Dvs. man kendetkender egentlig godt nogle af de egnede fejlrette koder; men man mente ikke, at checkberegningerne overhovedet kunne udføres på nogen realistisk tid, selv med datidens supercomputere. Ja faktisk mente mange ikke, at det nogensinde ville blive muligt. Dette ændrede sig i radikalt i 1993, hvor nogle franskmænd opfandt en helt ny måde at lave checkberegningerne for en ny type fejlrette koder - ''turbo-codes''.
Samtidig var elektronik 'chips' for 15-20 år siden af ret ringe kraft i forhold til dagens standard og mange DAB design-valg blev foretaget derudfra. Nogle valg blev tilsyneladende også taget udfra ønsket om at få noget færdigt, der 'kunne spille'.
Dagens 'chips' kan bygges måske 1000 gange større og arbejder desuden meget hurtigere end 'chip-model 1988/89'.
 
DAB overfører således end ikke en bit-rate, der er blot nogenlunde lever op til bedste 1988/89 standard og er vel op mod 3-4 gange dårligere end idag muligt.
DAB overfører således omkring 0.7 bit/Hz og med samme sendestyrke, antenne og radiostøjforhold kan man idag overføre mellem 2 og 3 bits/Hz - fejlfrit.
 
=== Digital lyd overført med digital radio ===
 
Da man skulle kombinere den digitale MP2 lyd og den valgte digitale radioteknik, foretog man et yderst uheldigt valg. Man valgte at tilpasse fejlrettekoderne til strukturen i netop MP2 kodet lyd. Tanken er egentlig god nok - man beskytter de mest betydende cifre/bits i netop MP2 koden bedst og de mindst betydende mindre. Det svarer til, at men beskytter cifre før kommaet bedre end cifre efter kommaet - kronerne godt, ørene lidt dårligere - de betyder jo ikke så meget.
 
Men det har gjort det meget vanskeligt at forbedre både radiodelen og lyddelen, fordi de er så indflettet i hinanden.
Først med DAB+ standarden har man gjort helt op med MP2 lyd og lavet en helt ny ekstra fejlretning, der totalt retter alle fejl bedre end den bedste 'gamle' DAB fejlretning nogensinde kan. Den nye fejlretning er en overbygning på den oprindelige DAB fejlretning. Den anvendete ekstra fejrette-kode hedder 'Reed-Solomon'.
Det betyder faktisk at udsendes et DAB+ program i samme MUX som et DAB dvs. med helt samme sendestyrke, så forbedres dækningen således, at DAB+ programmet kan modtages nogle steder, hvor en DAB programmet ikke kan modtages.
 
Med den nye ensartede 'Reed-Solomon' fejlretning kan man overføre AAC+ kodet digital lyd og få dobbelt så mange programmer med bedre lyd gennem den samme MUX/radiofrekvens.
 
DAB+ er således DAB med - for hvert program - ekstra Reed-Solomon fejlkoder og AAC+ lydkodning.
Man anvender dog stadigt radiofrekvenserne med '''en 'syndig' mangel på optimal effektivitet'''.
 
===Forskellige standarder===
105.692

redigeringer