Marselisborg (herregård): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Kulu (diskussion | bidrag) Se også Jægergården |
Nico (diskussion | bidrag) Tekst fra Marselisborg slot |
||
Linje 1:
[[Billede:marselisborg-gods.jpg|thumb|300px| Marselisborg Herregård ca 1896]]
'''Marselisborg Herregård'''. Gods ved [[Århus]]. Herregårdens historie kan, under navnet
Den har ikke noget at gøre med Kongehusets [[Marselisborg Slot]], som ligger i [[Mindeparken]].
Fra [[1544]] havde den været ladegård under ''Aarhusgaard'', en lensmandsbolig nord for [[Århus Domkirke|Domkirken]] i Århus og menes at være en del af den jord [[biskop]] [[Peder Vagnsen]] skænkede til bispestolen,
Efter [[Enevælde]]ns indførelse i [[1660]] kom Havreballegård i privat eje.
Den blev først overtaget af hollænderen [[Gabriel Marselis]], og siden af sønnen [[Constantin Marselis]], der i [[1680]] omdøbte den til Marselisborg.▼
▲Den blev først overtaget af hollænderen [[Gabriel Marselis]], og siden af sønnen [[Constantin Marselis]],
[[Billede:marselisborg-kort.jpg|thumb|200px|Århus-kort ca 1846. Marselisborg Herregårds beliggenhed]]▼
▲[[
Da Constantin Marselis døde i [[1699]] uden at efterlade sig arvinger, overdrog kong [[Christian V]] gården til [[Ulrich Christian Gyldenløve]]. ▼
▲Da Constantin Marselis døde i [[1699]] uden at efterlade sig arvinger, overdrog kong [[Christian V]] gården til [[Ulrich Christian Gyldenløve]].
Efter hans død overgik gården til hans brodersøn [[Frederik Danneskjold-Samsøe]], der bevarede Marselisborg til sin død i [[1770]].
Den næste baron på Marselisborg blev amtmand Chr. R. Ph. [[Gersdorf]]. Han opførte en ny hovedbygning.
I [[1739]] opføres enetages bindingsværkshus med kvist.<br>
I [[1772]] opføres en ny tre-fløjet bygning, men stadig kun i én etage.<br>
I [[1805]] blev godset solgt til lensbaron F. J. C. [[Güldencrone]], der også ejede [[Vilhelmsborg]] og [[Moesgård]].
|