Battling Nelson: Forskelle mellem versioner

 

 

 

Battling Nelson debuterede som professionel bokser som 14-årig den 3. september [[1896]] mod Wallace Kid med en sejr på knockout i 1. omgang. Battling Nelson fik 1$ for kampen. Professionel boksning var på daværende tidspunkt ikke reguleret på samme måde som i dag, og mange kampe blev således afviklet uden begrænsning af antallet af omgange, eller dog med et efter nutidens forhold meget betydeligt antal omgange. Battling Nelson opnåede sit tilnavn ”The Durable Dane” i kraft af sin evne til at holde sig på benene i disse maratonkampe. En del af Battling Nelsons ry blev grundlagt i kampen den 26. december [[1902]] mod Christy Williams, der slog Battling Nelson i gulvet 9 gange i løbet af kampen. Christy Williams var dog selv nede 42 gange, inden kampen blev afsluttet på knockout til Battling Nelson i 17. omgang. Det samlede antal knockdowns (51) er fortsat rekord i en boksekamp. Forinden havde Battling Nelson sat en anden rekord, der fortsat holder, da han den 5. april 1902 stoppede William Rossler efter 12 sekunder af første omgang inklusive tælling. Udover sit ry for at kunne tage imod endeløse serier af slag, var Battling Nelson også berygtet for sin selv for datiden ufine stil, der ikke altid kunne betegnes som "The Noble Art of Self Defense".

Joe Gans havde en imponerende rekordliste med 123 sejre i 144 kampe (15 uafgjorte), og havde tidligere opgivet titlen som verdensmester i letvægt for i stedet at vinde verdensmesterskabet i weltervægt. Battling Nelson fik 22.500$ for kampen (dobbelt så meget som den sorte Gans), hvilket var et betragteligt beløb i 1906. De 11.000 tilskuere i Goldfield, [[Nevada]] blev vidne til verdenshistoriens længste titelkamp, der fandt sin afslutning, da Battling Nelson blev diskvalificeret i 42. omgang efter et for dybt stød. Nogle kilder anfører, at Nelson satte det dybe stød ind med vilje efter opfordring fra sit ringhjørne for at få stoppet kampen, andre hævder, at Gans blot smed sig ned, og at Gans på sit dødsleje få år efter erkendte, at Nelsons stød havde været reglementeret. Uanset hvilken historie man vælger at tro på, var der tale om en kamp, hvor begge boksere var særdeles slidt da afgørelsen faldt. Ifølge avisreferater var Battling Nelsons ene øje lukket og ansigtet "slået ud af form". Gans havde brækket hånden og blødte fra mund og ører.

 

 

Battling Nelson boksede sin sidste rigtige kamp i [[1920]], men vendte i [[1923]] tilbage til ringen i to opvisningskampe á hver 3 omgange. Han boksede 135 kampe, hvoraf 60 blev noteret vundet (heraf 40 på knockout), 19 tabt og 21 uafgjort. 27 af kampene blev ikke officielt afgjort (listen rapporteres også som 61-19-19).

 

 

Battling Nelson tjente godt 300.000$ gennem sin karriere, hvilket var en mindre formue efter datidens forhold. Han investerede i blandt andet fast ejendom, men tabte stort på børskrakket i [[1929]]. Han blev fundet flakkende uklar rundt i gaderne i Chicago i 1954 og blev indlagt på hospital, hvor han kort efter døde.