'''Poul Vendelbo Løvenørn''', født ([[5. april]] [[1686]] i [[Horsens]],død- [[27. februar]] [[1740]] i [[København]],) var en dansk officer og politiker. Han studerede først teologi, men rejste 1707 til [[Rusland]], hvor han først var lærer, men blev officer og [[generaladjudant]] hos [[zar]] [[Peter den Store]]. Vendte i 1711 tilbage til Danmark, hvor han blev adlet af [[Frederik 4.]] Blev dansk officer og [[gesandt]] i [[Berlin]] og i 1726 [[stiftamtmand]] i [[Århus]], [[overkrigssekretær]] i 1730 og [[gehejmeråd]] i 1731. Løvenørn fortsatte med at stige i de militære grader, og blev general i [[1738]]
[[Carl Ploug]] har skrevet et romantisk digt på seks sider i 1855 omhandlende Poul Vendelbo Løvenørn's ungdom og møde med sin hustru. Digtet er medtaget i ''"Hovedværker i den danske literatur"'' (Gyldendal 1883).
