Hans Gram: Forskelle mellem versioner

De trykte arbejder til den klassiske og fortrinsvis da den græske filologi, som foreligger fra Hans Grams hånd, er hverken mange i antal eller store i omfang. De har alle form af [[disputation]]er, som han har skrevet dels som alumnus på Elers Kollegium, dels som professor ved Københavns Universitet. På kollegiet var han kommet ind på en plads, der egentlig skulle tilfalde en matematisk studerende, og det er derfor, at hans disputationer fra kollegietiden for størstedelen drejer sig om emner, der står i nærmere eller fjernere berøring med de matematiske videnskaber. Den mærkeligste af disse afhandlinger er skriftet ''De origine geometriæ apud Ægyptios'' fra 1706. Han bekæmper deri den i de tider almindelig antagne mening, at [[geometri]]en først skulle være fremkommet i [[Ægypten]] på [[Sesostris]]' tid og have sit udspring fra nødvendigheden af en grænseregulering af [[ager|markerne]], når [[Nilen]]s oversvømmelser havde udslettet grænseskellene, og han viser med rette, at det er en blot og bar gisning af [[Herodot]], ikke nogen positiv efterretning hos ham, man har begrundet denne anskuelse med. I overensstemmelse med andre steder hos de gamle forfattere vil han hævde geometrien en langt større ælde og henføre dens oprindelse til den [[myte|mytiske]] ægyptiske Hermes ([[Thoth]]), og så falder han på den besynderlige idé at ville bevise, navnlig ved hjælp af steder hos meget sene [[Jødedom|jødiske]] eller kristelige græske forfattere, at denne Thoth snarest må være identisk med [[Bibelen]]s [[Abraham]].

 

retter han ofte en berigtigende og supplerende kritik, men over for selve oldtidsforfatterne optræder han mere som notitssamlende end som kritiserende, når undtages, at han på enkelte steder

ikke uden held forsøgte sig i [[verbalkritik]]. Enkelte ret værdifulde bidrag til [[Thukydid]]s eksegese og kritik foreligger i hans ''Castigationes ad scholia in Thucydidem'', to disputationer fra 1721-22. De er også benyttede af senere udgivere, f.eks. [[K.W. Krüger]]. Til sidst må omtales hans ''Notitia veterum Græcæ lingvæ autorum contractior'', to disputationer fra 1729-32, en kortfattet græsk litteraturhistorie, der (til dels i kronologisk orden) omhandler de bevarede og nogle enkelte af de tabte græske forfattere fra [[Homer]] til [[Aristoteles]]. Efter angivelsen på titelbladet har skriftet nærmest været bestemt til at danne grundlaget for udførligere forelæsninger over den græske litteraturhistorie. Værket er udarbejdet i stil med [[Oluf Borch]]s latinske litteraturhistorie, men af ringere værd. Den alt for ensidige fremhævelse af forfatternes stilistiske ejendommeligheder, mens andre og vigtigere karaktermærker for deres forfattervirksomhed forbigås eller dog ikke kommer fuldt til deres ret, er her ikke på sin plads, og i de biografiske og bibliografiske bemærkninger følges den da antagne overlevering temmelig godtroende.