Bruger:Heje/Sandkasse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Heje (diskussion | bidrag) kladde |
Heje (diskussion | bidrag) kladde |
||
Linje 24:
<ref name=TroelsLund1914>{{cite web|url=http://runeberg.org/dagligt/1/| title=Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede. 1. bog| first=Troels Frederik| last=Troels-Lund| authorlink=Troels Frederik Troels-Lund| pages=p.42f.| publisher=Gyldendal| year=1914| accessdate=2008-01-09}}</ref>
<ref name=DL1683>{{cite web|url=http://bjoerna.dk/DL-1683-internet.pdf| title=Kong Christian den Femtis Danske Lov| publisher=G.E.C. Gads Forlag (1929), i digital udgave ved Bjørn Andersen |accessdate=2008-01-14| year=2003}}</ref>
<ref name=44A>{{cite web|url=http://www.sns.dk/Thy/Nationalpark/Om_pilotprojektet/Rapporter_arbejdsgrupper/Kultur/4_4A_Sandflugten_historisk_tid.pdf| title=Sandflugten i historisk tid| work=Underbilag til undersøgelsesprojekt Nationalpark Vestthy / Kulturhistorisk gruppe. Bilag til afrapportering: Punkt 4.4-A| accessdate=2008-01-20}}</ref>
<ref name=mp56>{{cite web|url=http://www.sns.dk/wilhjelm/m5/mp56klitforvaltning.htm| title=Klitforvaltning og sandflugtsdæmpning| publisher=Skov- og Naturstyrelsen| year=2001| accessdate=2008-01-20}}</ref>
'''Sandflugt i Danmark''' har eksisteret i mange år og findes stadig. De mange kyststrækninger har sammen med de geologiske forhold gjort at der mange steder findes store mængder sand som under de rette omstændigheder kan flyttes af vinden. Det er kun tørt sand som kan fyge, så derfor vil fænomenet blive bremset i fugtige områder eller fugtige perioder. Ligeledes kan vegetation stoppe sandflugt selv under tøre forhold, sålænge sandflugten ikke udvikler sig hurtigere end planternes vækst.
Line 49 ⟶ 56:
Den menneskelige aktivitet dækker over skovhugst, [[tørv]]egravning, afgræsning og lignende. Den kolde periode har givetvis medført et større forbrug af brændsel<ref name=Jacobsen2005/> og den eskalerende sandflugt har i sig selv øget forbruget at træ til læhegn og byggeri til erstatning af de begravede huse. Der var også lokale årsager til skovhugst, som f.eks. [[fyrtårn]]et i Skagen, som i perioden [[1560]]-[[1650]] forbrugte kolosale mængder brændsel i form af træ som man efterhånden hentede ved [[Limfjorden]] og i [[Norge|Sydnorge]]<ref name=Olesen2005/> (siden gik man over til [[kul]]fyring). Desuden har der været adskillige krige som f.eks. [[Karl Gustav-krigene]] og [[Den Store Nordiske Krig]] som også har medført et øget forbrug af træ.
Når der bliver slidt hul på klitternes vegetationslag,
===Situationsbilleder===
At
====Skagen====
Line 72 ⟶ 79:
Et dramatisk højdepunkt opstod efter et stormvejr [[Store Bededag]] [[1775]], da en mile nåede [[Den tilsandede kirke|Sct. Laurentii Kirke]] syd for Skagen. Kirkemilen bevægede sig 45 meter om året og selvom sognets beboere arbejdede hårdt for deres kirke, vandt sandt efter 20 års kamp og kirken blev nedlagt og nedbrudt i [[1795]] efter ordre fra [[Christian 7.]]. Den kendes nu som "Den tilsandede Kirke" selvom det kun er tårnet der står tilbage og stikker op mellem klitterne. Den nederste del af tårnet er, ligesom området omkring kirken, dækket med 2-3 meter sand.
Naturligvis blev der lagt mærke til situationen fra statens side; om ikke andet fordi der blev udført mange syn med henbilk på [[hartkorn]]snedsættelser og regulere nedlæggelser, som gav et betydeligt tab af skatteindtægter. Men i forhold til andre steder i landet trak det ud med sandflugtsfæmpningen ved Skagen, som først blev effektiv i slutningen af [[1800-tallet]].
====Tisvilde====
Line 96 ⟶ 102:
==Sandflugtsbekæmpelse==
Det første lovindgreb som skulle dæmpe sandflugt som i 1539, da [[Christian 3.]] forbød høstning af klitvegetationen. Det forbud blev siden gentaget, f.eks. i [[Danske Lov]] fra 1683, hvor høstning eller anden ødelæggelse af vegetationen ''"straffis som een Tyv uden al Naade, og dertil være pligtig til at oprette al den Skade, som deraf kommer"''<ref name=DL1683/>.
De tidlige lovindgreb havde dog ikke nogen synderlig effekt. Den første effektive indsate var Johan Ulrich Røhl banebrydende arbejde ved Tisvilde i 1730-erne, men Røhl selv mente ikke at noget tilsvarende kunne lade sig gøre i Vestjylland<ref name=Andersen1994/>.
===Generel lovgivning===
Først mod slutningen af 1700-tallet begyndte man at tage fat om problemet, da staten gav ordre til at klitterne skulle beplantes og placerede ansvaret for arbejdet på de enkelte berørte gårde under opsyn af amtmanden. Man udførte forskellige forsøg og resultaterne blev opsummeret i en afhandling af botanikeren [[Erik Viborg]]<ref>{{cite book| title=Efterretning om Sandvexterne og deres Anvendelse til at dæmpe Sandflugten paa Vesterkanten af Jylland | first=Erik|last=Viborg| year=1788| authorlink=Erik Viborg}}</ref>, som kom til at danne det videnskabelige grundlag for beplantningens praktiske udførelse.
Den 19. september [[1792]] kom den første generelle lov om sandflugtsbekæmpelse, da [[Christian 7.]] udstedte sin ''Forordning, angaaende Sandflugtens Dæmpning i Danmark''. De øverst ansvarlige blev amtmændene sammen med en sandflugtskommission. Klitterne skulle fredes og beplantes med [[hjælme]] og arbejdskraften skulle leveres befolkningen som blev tvangsudskrevet − både i det lokale sogn hvor arbejdet pågik, men også i nabosogne ("hjælpesogne") som ikke havde klitter på egne jorder<ref name=44A/>.
Loven blev løbende revideret i 1800-tallet og 1900-tallet. I [[1852]] blev hjælpesognene fritaget for deres pligter og i [[1865]] overtog staten en del af byrderne visse steder i landet, men det var først i [[1935]] at staten overtog al sandflugtsbekæmpelse på de fredede klitarealer<ref name=mp56/>.
===Klitplantager og protester===
Midt i 1800-tallet blev det sat fart i udplantning af skov så de mange klitplantager begyndte at opstå. Det var drevet dels af ønsket om en mere stabil vegetation og dels ønsket om at kunne anvende klitområderne mere nyttigt til træproduktion og til at etablere læbælter<ref name=Olesen2005/>. Man eksperimenterede en del og fandt frem til den mellemeuropæiske [[Bjerg-Fyr|bjerg-fyr]] som kunne vokse i det næringsfattige sand.
I en del egne blev der nærmest trukket et tæppe af bjerg-fyr ud over landskabet og klitterne begyndte at blive omdannet til krat. Men i slutningen af 1800-tallet begynde der at fremkomme kritiske røster, blandet andet fra andet [[Jeppe Aakjær]], som beklagede at de storslåedede klitlandskaber blev omformet til kummerlige plantager<ref name=infofolder/>. Resultatet blev at [[Råbjerg Mile]] blev friholdt og staten opkøbte et større område hvor klitten kan fortsætte sin vandring.
==Status i dag==
Sandflugten nåede at forvolde stor skade: 62.000 [[Hektar|ha]]<ref name=mp56/> blev ødelagt af sand, og der blev plantet omkring 30.000 ha klitplantage. Talrige landsbyer og huse måtte forlades, skatteindtægterne faldt og udgifterne til bekæmpelsen var store.
| |||