Odense Adelige Jomfrukloster: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
(opstart på artikel)
 
No edit summary
'''Odense Adelige Jomfrukloster''' er navnet på en bygning ved [[Albani Torv]] i [[Odense]], der tidligere rummede en klosterstiftelse for ugifte adelsfrøkener.
 
===Bispegård, kongeslot og adelsgård===
Den langstrakte hovedbygning er i to stokværk med kælder. Den er bygget over flere omgange. Kælderen og nederste stokværk er i følge en forlængst forsvundet indskriftstavle opført 1504-08 af biskop [[Jens Andersen Beldenak]] som bispebolig. De svære mure er opførte i røde [[munkesten]] lagt i [[munkeskifte]]. Man kan se spor efter oprindelige vinduer. Kælderen er, bortset fra ved gavlene, dækket af rækker spidsbuede hvælvinger, der i midten hviler på korte murede piller. Ved [[reformationen]] overgik bispegården som alt andet kirkegods til [[kronen]]. Kong [[Frederik II]] lod i 1560 gården indrette til kongelig bolig. I den forbindelse bygges flere nye bygninger, herunder staldbygninger. Allerede i 1575 opgav man bispegården som kongeslot. Kongen foretrak det gamle Skt. Hans Kloster, det nuværende [[Odense Slot]], som var "''langt bedre at holde hus på og bo i end Biskopsgården''". 1579 overtog den velhavende Odense-borger [[Oluf Bager]] gården fra kronen. Efter ham var gården ejet af familen Akeleye og andre adelsslægter, men 1630 overtog [[Jørgen Brahe]] gården. Han lod bygge et nyt stokværk på bygningen, dog i små mursten, og med kamtakkede gavle. Over hovedindgangen sidder en sten med våbenskjolde for slægterne [[Brahe]] og [[Gyldenstierne]]. Jørgen Brahes søn og svigerdatter, [[Preben Brahe]] og [[Susanne Gøye]], overlod gården til [[Anne Gøye]], Susannes faster. Hun var en passioneret bogsamler og havde her et stort bibliotek på cirka 900 bøger og 100 håndskrifter. Denne samling testamenterer hun til Preben Brahe og Susanne Gøyes datter, [[Karen Brahe]].
 
===Karen Brahe opretter klosteret===
Karen Brahe oprettede ved [[fundats]] af [[8. november]] [[1716]] Odense Adelige Jomfrukloster. Fundatsen blev kongeligt konfirmeret [[15. marts]] [[1717]]. Klosteret skulle være bolig for en [[priorinde]] og 8 jomfruer af dansk [[adel]]. I fundatsen er det et særligt afsnit, hvor hun bestemmer af grandfasterens bogsamling, som Karen Brahe efterhånden havde øget til 3.400 bøger og 1.150 håndskrifter, til evig tid skulle være på klosteret til klosterfrøkenernes brug. Karen Brahe styrede selv klosteret indtil sin i [[1736]]. Derefter gik [[patronat]]et over til Brahe'erne, og sidenhen familien [[Bille-Brahe]] til [[Grevskabet Brahesminde]]. Klosteret havde dog problemer med økonomien, hvorfor man over flere gange bortsolgte jordarealerne, der hørte under stiftelsen. I 1907 flyttedes biblioteket til [[Landsarkivet for Fyn]] af sikkerhedsmæssige hensyn. I 1970 fraflyttede de sidste klosterfrøkener bygningen. Et par år efter sælges den til [[Odense Kommune]], der overlader den til [[Odense Bys Museer]] til brug for kontorer og magasiner. I 1974 fusionerede Odense Adelige Jomfrukloster med [[Roskilde Adelige Jomfrukloster]] under navnet ''Den Skeel-Iuel-Braheske Stiftelse'', [[Roskilde Kloster]]. Alt klosterets inventar, herunder en fin portrætsamling, er overført til Roskilde Kloster. Ligeledes ejer stiftelsen det på landsarkivet deponerede Karen Brahes Bibliotek.
 
===Bygningen i dag===
I 2007 solgte [[Odense Kommune]] bygningen til ejendomsselskabet Realea A/S, der er tilknyttet fonden [[Realdania]], for 600.000 kroner. Den lave pris skyldes en klausul i købsaftalen, der forpligter køberen til at ofre 40 millioner kroner på istandsættelse af de fredede bygninger. Bygningen skal herefter udlejes til [[Syddansk Universitet]].
 
===Kilder===
*Trap Danmark, 4. udgave, 4. bind: Maribo, Odense og Svendborg Amter. Kbh 1923.
 
===Eksterne henvisnger===
*[http://www.roskildekloster.dk/ Roskilde Kloster]
*[http://www.karenbrahe.dk/ Karen Brahe Selskabet]
 
[[Kategori:Odense]]
1.997

redigeringer