Livius Andronicus: Forskelle mellem versioner

romersk poet
Content deleted Content added
Ny side: '''Lucius Livius Andronicus''' (død mellem 207 og 200 f.Kr.) er grundlæggeren af den romerske litteratur. Livius Andronicus voksede op i den græ...
(Ingen forskel)

Versionen fra 25. jan. 2008, 11:45

Lucius Livius Andronicus (død mellem 207 og 200 f.Kr.) er grundlæggeren af den romerske litteratur.

Livius Andronicus voksede op i den græske koloni Taras i Syditalien, men kom til til Rom som slave, formentlig huslærer. Hans græske navn var Andronikos, men da han blev frigivet fik han efter romersk tradition sin tidligere herres slægtsnavn, Livius.

Livius Andronicus' værker er ikke overleveret, men kendes kun i fragmenter.. Mest berømt er hans oversættelse af Homers epos Odysseen til latin under titlen Odusia. Som metrum valgte han ikke heksametret (som i den græske original), men det gamle latinske saturniske versemål. Han bestræbte sig også ellers på omsætte det Homeriske univers i en romersk begrebsverden Musen bliver således oversat med Camena, en romersk nymfe.

I forbindelse med festen Ludi Romani ("Romerske Lege") i 240 f.Kr. opførte han det første latinske drama, som han selv havde skrevet. Denne begivenhed bliver traditionelt betragtet som den romerske litteraturs fødsel. I de følgende år skrev han flere tragedier og komedier. Hans dramaer var formentlig oversættelser eller omformninger af græske forbilleder.

ForfatterSpire
Denne forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi