Biokemi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sakkura (diskussion | bidrag) →Proteiner: indsætter resten af proteinafsnittet |
Sakkura (diskussion | bidrag) →Proteiner: tilføjer afsnit om lipider og nukleinsyrer |
||
Linje 64:
En tilsvarende proces anvendes til at nedbryde proteiner. Proteinet hydrolyseres først til dets enkelte aminosyre. Fri [[ammoniak]] (NH<sub>3</sub>), der i blodet vil optræde som ammoniumioner (NH<sub>4</sub><sup>+</sup>), er giftigt. Der kræves derfor en passende metode til at skaffe sig af med det. Forskellige strategier har udviklet sig i forskellige dyr, afhængig af dyrets behov. Encellede organismer udskiller blot ammoniakken i miljøet. På samme måde kan [[benfisk]] bare udskille ammoniak i vandet, hvor det hurtigt bliver fortyndet. [[Pattedyr]] omdanner ammoniakken til [[urea]] (urinstof), via [[ureacyklus]]; dette stof er meget mindre giftigt, og kan derfor opbevares i koncentreret form i urinen, så dyret ikke behøver tisse så ofte. Fugle og mange [[krybdyr]] omdanner i stedet ammoniakken til [[urinsyre]], der er uopløseligt i vand. For fugle betyder det at de ikke behøver at opbevare kvælstofaffaldet opløst i vand, og de derfor kan spare vandets vægt.
==Lipider==
Stofgruppen [[lipid]]er omfatter en bred vifte af forskellige molekyler, og er til dels en uspecifik fællesbetegnelse for biologiske stoffer med lav opløselighed i vand, som bl.a. omfatter [[voks]], [[fedtsyre]]r, fedtsyreafledte [[fosfolipid]]er, [[sphingolipid]]er, [[glykolipid]]er og [[terpenoid]]er (herunder [[steroid]]er). Nogle lipider er lineære [[alifatisk]]e molekyler, mens andre indeholder ringstrukturer. Nogle er [[aromatisk]]e, mens andre ikke er det. Nogle er fleksible molekyler, andre er rigide.
De fleste lipider har en vis grad af [[Polært og upolært stof|polær]]e egenskaber, selvom de hovedsageligt er upolære. Det er typisk at det meste af deres struktur er upolær, hvilket betyder at den del af molekylet har vanskeligt ved at interagere med polære opløsningsmidler såsom vand. En anden del af stofferne er polær, og vil derfor have tendens til at holde sig til polære opløsningsmidler som vand. Lipidernes polære og upolære dele betyder at de er amfifile (eller amfipatiske). Hvor stor de polære og upolære dele af molekylet er kan variere; i [[kolesterol]] er den polære del kun en enkelt [[hydroxylgruppe]], mens fosfolipider har væsentlig større og mere polære grupper.
==Nukleinsyrer==
Nukleinsyrer (eller kernesyrer) er komplekse biologiske [[makromolekyle]]r med høj molekylvægt, der består af kæder af [[nukleotid]]er. De anvendes til at overbringe genetisk information i alle levende organismer samt [[virus]] (der normalt ikke anses for levende). De vigtigste og langt mest almindeligt forekommende nukleinsyrer er deoxyribonukleinsyre ([[DNA]]) og ribonukleinsyre ([[RNA]]).
Nukleinsyrernes navn kommer af at de typisk findes i størst mængde i [[cellekerne]]n (nukleus). Nukleinsyrerne er biologiske [[polymer]]er, og de enkelte [[monomer]]er er nukleotider. Hver nukleotid består af tre dele; en kvælstofholdig heterocyklisk [[base (kemi)|base]] (enten en [[purin]] eller en [[pyrimidin]]), en [[pentose]]-sukker, og en [[fosfat]]gruppe. Forskellige nukleinsyrer adskiller sig ved det sukkermolekyle der indgår i kæden (f.eks. [[ribose]] i RNA), og ved at der optræder forskellige baser i nukleotiderne. [[Adenin]], [[cytosin]] og [[guanin]] optræder både i RNA og DNA, mens [[thymin]] kun findes i DNA og [[uracil]] kun findes i RNA.
==Fodnoter==
| |||