Betinget samopståen: Forskelle mellem versioner

'''Betinget samopståen''' (sanskrit: ''[[Pratityasamutpada]]]]'', pali: ''[[Paticcasamuppadda]]'') er en grundlæggende del af den [[Buddhismen]]|[[buddhistiske]]] lære([[Dharma]]). Den søger at klarlægge hvorledes individuel lidelse opstår samt hvordan man får bragt den til ophør. Er en af de filosofiske grundsten i den gren af buddhismen der kaldes for [[Theravada]](Theera betyder ældste, vada betyder vej eller visdom).Det skal navnes at belæringerne også forekommer indenfor andre grene af buddhismen,(der er tre buddhistiske hovedretninger([[Hinayana]], [[Mahayana]], og [[Vajrayana]]). For en fyldestgørende klarlægning af den betingede samopståen er det formålstjentligt at se de illustrationer der bruges for at forklare dette, de forefindes blandt andet på Tibetanske tempeldraperier. De draperier der omhandler dette, kaldes på sanskrit for [[bhavachakra]]. Det skal nævnes i denne forbindelse at det er svært at finde dækkende ord på dansk for de tilsvarende sanskritord. Der er tolv led i den betingede samopståen. Det første led er

[[Bhagavat]] opholdt sig engang iblandt Kuruerne. En af Kuruernes byer hedder Kalmasadamya. Så kom den ærværdige [[Ananda]] hen til det sted hvor Bhagavat opholdt sig, og da han var nået derhen, satte han sig ned ved hans side. Da han havde sat sig der, sagde den ærværdige Ananda det følgende til Bhagavat: Det er forbløffende,herre,Det er overraskende, herre, hvor dyb denne betingede samopståen er og hvor dyb den også synes at være. Og dog forekommer den mig at være indlysende klar!