Elektrisk telegraf: Forskelle mellem versioner

Fælles for de forskellige typer elektriske telegrafer er, at "senderen" i systemet er en strømkilde (i begyndelsen fra et [[Batteri (elektricitet)|batteri]]) og en kontakt: Når kontakten sluttes, sendes en puls af elektrisk strøm fra batteriet, afstedaf sted langs en telegrafledning der forbinder afsender og modtager. I de tidligste systemer blev signalet registreret i "modtageren" ved at strømpulsen blev sendt igennem en [[elektrisk spole]], hvis [[magnetfelt]] påvirkede en [[kompasnål]]. I senere systemer styrede spolens magnetfelt en pen der "tegnede" impulsen på en papirstrommel, men det varede ikke længere før operatørerne udviklede et "gehør" for signalerne, så de ud fra kliklydene fra modtagerapparatet kunne afkode budskabet. Derfor gik man over til at gøre signalet hørbart, og lade operatørerne i modtagestationen skrive meddelelsen ud efterhånden som de hørte signalerne.