Tiggeroperaen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Tiggerens opera flyttet til Tiggeroperaen: Det gængse navn på dansk er, kom det frem, Tiggeroperaen frem for Tiggerens opera.
Rettede de steder hvor der stod Tiggerens opera efter flytning fra Tiggerens opera
Linje 1:
[[Image:William Hogarth 016.jpg|thumb|300px|Maleri baseret på ''Tiggerens operaTiggeroperaen'', Scene V, [[William Hogarth]], ca. 1728]]
'''Tiggerens operaTiggeroperaen''' er en [[satire|satirisk]] [[opera]] der gør brug af nogle operaens virkemidler, men uden [[recitativer]]. Det udgjorde et vendepunkt inden for det [[Augustinske drama]], der var en periode indenfor [[teater]] i det tidlige [[1800-tallet | 1800-tals]] [[England]]. Teksterne til melodierne i stykket er brugt som skillingsviser, arier, salmer og folkesange på den tid. Den oprindelige opsætning blev opført 62 gange hvilket var rekord i datiden.<ref>[http://www.dgillan.screaming.net/stage/th-longr.html]</ref>
 
== Oprindelse ==
Stykket blev skrevet af [[John Gay]] i [[1728]] og man regner med at musikken er arrangeret af [[Johann Christoph Pepusch]](overturen er baseret på to sange i andet akt som er skrevet af ham, man mener også at baslinjerne er skrevet af ham, som der ikke findes noget direkte bevis). Stykket tog sigte mod overklassens store interesse i italiensk opera. Samtidig med at den var et smædeskrift mod [[Whig]]medlemmet [[Robert Walpole]] og de notorisk kriminelle [[Jonathan Wild]] og [[Jack Sheppard]]. Stykket omhandler også den sociale uretfærdighed i et bredere perspektiv, først og fremmeste gennem en sammenligning mellem den lave klasses tyve og prostituerede og deres aristokratiske modstykker. Den er det eneste eksempel på en satirisk opera har bevaret sin popularitet helt op til vor tid.
 
Tiggerens operaTiggeroperaen har haft indflydelse på alle senere britiske komedier, i det [[19. århundrede]] ses det især på [[Gilbert og Sullivan]]. Men det er på ingen måde stamfader til den moderne [[Musical]]. Gay bruger den normale operaopsætning på tre akter (modsat det talte dramas fem) og holder stram kontrol med dialogen og plot, så der opstår morsomme overraskelser i hver af de 45 hurtigt-overståede scener og 69 korte sange.
 
Den oprindelige ide til operaen kom fra [[Jonathan Swift]]som, i et brev, spurgte poeten [[Alexander Pope]]"...hvad ville du synes om et [[Newgate]] pastoral mellem tyve og tiggere?". Deres fælles ven John Gay mente det skulle være en satire i stedet for et pastoral. Det blev hans største succes og har været spillet lige siden. I 1920erne blev det opført ikke mindre end 1463 gange på [[Lyric Theatre]] i [[Hammersmidt]], [[London]].