Nordstrand Mor: Forskelle mellem versioner

Halligen er forbundet med [[Beltring Herred Kog]] (''Beltringharder Koog'') på fastlandet med en 3,5 km lang banedæmning. Et smalt jernbanespor trafikeret af øens hjemmelavede motordressinermotordræsiner, sørger for den daglige forbindelse med fastlandet. Ved [[Tidevand|flod]] er dæmningen oversvømmet, men i stedet for er kan færger og turbåde anløbe øens havn.

Før 1822 fungerdefungerede præsten også ved siden af de åndelige pligter også som lærer. Øen fik 1822 egen skole og en uddannet lærer. Skolen har i dag kun 2 elever og regnes for en af de mindste skoler i hele verden.

Lidt nedenfor Amalienwarft lå øens første kirke, som i 1717 blev ødelagt af en [[stormflod]]. Den blev ganske vist genopbygget, men kort tid efter og endnu nogle gange senere hærgede naturens kræfter så vold­somt, at man til sidst opgav at bygge en kirke. Den fredede hallig-kirkegård i nærheden af Amalienwarft ligger midt på en eng, omgivet af en bred grøft, som skal sørge for, at mosejorden holdes tør. På gravstederne står in­gen sten, men de har i stedet små flade marmortavler, som vandmasserne ikke kan ødelægge. Efter 1926 har der ikke fundet begravelser sted på Nordstrand Mor, de døde fra halligen bisættes nu på Nord­strand.

Særlig om sommeren, når [[Tætblomstret Hindebæger]] blomstrer over hele øen, kan et besøg på øen anbefales. Øens turister hentes enten på fastlandet af øens tre feriehusudlejere på de hjemmelavede motordressinermotordræsiner, eller turisterne ankommer med udfugtsbådene når der er højvande.

På Schulwarft blev der 2002 opstillet en stormflodspæl som med mesingringemessingringe markerer de vigtigste stormfloder i tidens løb. [[Den Store Manddrukning]] i 1634, er ikke engang den højeste oversvømmelse. Der var højere floder i 1962 og 1976. Mærket for den gennemsnitlige vandhøjde af de årlige "Landunter" er ca 1 meter. Et klokketårn fra 1984 erindrer om stormfloden i 1634.