Kompensationsafgravning: Forskelle mellem versioner

Fordi vandmiljøet i [[Østersøen]] er afhængigt af indstrømningen af frisk saltvand fra [[Kattegat]] og hovedparten af denne indstrømning foregår gennem Storebælt, blev det et politisk krav, at anlægget af [[Storebæltsforbindelsen|den faste forbindelse over Storebælt]] i sig selv ikke måtte have negativ indvirkning på vandmiljøet i Østersøen. Det blev derfor som en del af den miljømæssige optimering af forbindelsen fastlagt, at saltvandsindstrømningen ikke måtte formindskes.

Da man omvendt ikke kunne dokumentere effekten af en øget saltvandsindstrømning, blev det formuleret som et ønske om opretholdelse af en uændret gennemstrømning - en nulløsning. Den blokerende effekt af de enkelte bropiller og tilslutningsdæmninger skulle derfor kompenseres ved afgravninger på havbunden.

De materialer - fortrinsvistmest moræneler, der blev gravet op, indgik som opfyldningsmaterialer i anlægget, bl.a. i Østbroens lange rampe op fra Sprogø.

Ved det efterfølgende arbejde med anlægget af [[Øresundsforbindelsen|den faste forbindelse]] over [[Øresund]] indgik brugen af kompensationsafgravninger på samme måde, og materialerne indgikblev bl.a. brugt i anlægget af den kunstige ø [[Peberholm]].