Waldemar Raasløff: Forskelle mellem versioner

'''Valdemar Rudolph von Raasløff''' ([[1815]]-[[1883]]) dansk [[krigsminister]] og [[diplomat]]. Sluttede den første handels[[traktat]] mellem [[Danmark]] og [[Kina]] i [[1863]]. Raasløff var krigsminister fra 1. oktober [[1866]] til 19. april [[1870]], under [[Ministeriet Frijs]].

 

 

Fredstjenesten tilfredsstillede ham dog ikke, og han søgte og opnåede tjeneste i den [[Frankrig|franske]] hær i [[Algier]]. Han havde alt i 1839 erholdt medaljen for ædel dåd. I [[Afrika]] tilbragte han 1840-41, en tid, som blev frugtbringende for hele hans Liv. Under kampagnen blev han dekoreret med [[:fr:Légion d'honneur|æreslegionens ridderkors]], og efter sin hjemkomst gav han af sine oplevelser i Algier en skildring, som i 1845 udkom på [[tysk]] og i 1846 på [[dansk]]. Den vidner om forfatterens skarpe iagttagelsesevne og klare fremstillingskunst, og skriftet er tillige betegnende for Raasløff selv, dels ved hans sunde og mådeholdne selvtillid, forbunden med beskedenhed, dels ved hans praktiske opfattelse af forholdene. Han bedømmer således franskmændene gunstigere end de fleste andre officerer, der have skrevet om forholdene i Algier. Hans ideal var [[:fr:Christophe Louis Léon Juchault de Lamoricière|General de Lamoricière]], som altid bedømte tingene efter deres sande praktiske værd.

 

 

Efter freden tog han sin afsked og begav sig i 1851 med sin familie -- han havde 1. juni 1842 ægtet Marie Anne Christine Caroline Smith, datter af justitsråd Michael Leigh Smith til Bækkeskov -- til de [[USA|Forenede Stater]]. Der var han en række af år civilingeniør og ledede undersøiske sprængninger for den amerikanske Regering. Som følge af det nøje kendskab, han havde til de amerikanske forhold, var han i stand til at yde den danske regering en væsentlig tjeneste. Der blev nemlig fra tysk side agiteret stærkt imod sundtolden, hvorefter de forenede Stater opsagde den konvention, i følge hvilken deres skibe med hensyn til Sundtolden behandledes lige med de mest begunstigede Nationers Skibe. Det så truende ud, men Raasløff forstod ved en række breve til et anset dagblad i [[New York]] (1855) at berolige stemningen så meget, at den amerikanske regering afstod fra at stille sagen på spidsen og gik ind på underhandlinger, som gennem konventionen af 14. Marts 1857 førte til en efter omstændighederne gunstig Løsning af spørgsmålet. Raasløff blev derefter s. A. udnævnt til dansk chargé d’affaires og generalkonsul i [[Washington]], hvilken stilling han røgtede med omsigt og dygtighed til 1859, da han udnævntes til ministerresident sammesteds.