Antikvar: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
betragtelig udvidelse mhp. sletning af Antikvarianist |
||
Linje 1:
'''Antikvar''' et ord, der historisk har antaget forskellige betydninger. Romerne brugte i [[antikken]] betegnelsen ''antiquarius'' om den, der yndede forældede udtryk ([[arkaisk|arkaismer]]), i [[middelalder]]en brugtes ordet om afskrivere af gamle bøger, mens det fra [[renæssance]]n blev brugt om en lærd, der bekskæftigede sig med antikviteter eller oldsager, specielt gamle kunstværker. På dette tidspunkt var der intet skel mellem [[historiker]]e og [[arkæolog]]er, så det fungerede også som en betegnelse for en bestemt slags historikere.
Man kan i den tidligt moderne periode skelne mellem lærde antikvarer, der dyrker detailstudier og har et bredt interessefelt, og moralsk orienterede historikere, der lægger vægt på retorik og den politiske historie. Antikvarisme er derfor for senere tiders historikere og arkæologer blevet lidt af et skældsord, da den betragtes som overdrevent fokuseret på (ofte ligegyldige) detaljer og besat af alt gammelt, blot fordi det er gammelt.
På nutidsdansk bruges udtrykket oftest om en forhandler af brugte bøger. Udtrykket har dog stadig en vis forbindelse til oldsager, hvilket ses i brugen af ordet i stillingsbetegnelser som [[rigsantikvar]].
==Litteratur==
*Anne Katrine Gjerløff: "Syn for Sagn. Dansk arkæologi og historie i 1800-tallet", i ''[[Historisk Tidsskrift]]'' 99:2 (1999), 406-444. (online udgave: http://www.historisktidsskrift.dk/pdf_histtid/99_2/99_2_406.pdf)
*Karen Skovgaard-Petersen: "Pontanus' og Meursius' Danmarkshistorier. Nogle betragtninger over deres plads i historiografiens historie", i ''[[Historisk Tidsskrift]]'' 99:2 (1999), 387-404. (online udgave: http://www.historisktidsskrift.dk/pdf_histtid/99_2/99_2_387.pdf)
| |||