Lysstofrør: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Glenn (diskussion | bidrag) tilføj |
||
Linje 3:
[[Billede:Leuchtstofflampen-chtaube050409.jpg|thumb|250px|Lysstofrør]]
'''Lysstofrør''' er en massebetegnelse for lyskilder, der fungerer ved at en gas af kviksølvdampe og ædelgas i et [[glas]]rør udsender [[ultraviolet]] lys pga. en vedvarende elektrisk udladning ([[gasudladningsrør]]), som derefter passerer et [[fluorescere]]nde stof på indersiden af røret. I det flourescerende stof omsættes en del af det ultraviolette lys til [[synligt lys]]. Det fluorescerende stof der kaldes "lysstoffet", giver lampetypen dens navn.
Den nærmere mekanisme i lampens funktion er følgende: glasrøret indeholder en blanding af kviksølv og ædelgas. Når der sættes spænding på røret opvarmes en elektrode i den ene ende af røret, så der bliver frigjort elektroner. Disse elektroner accelereres op af spændingen imellem rørets to ender. Når de frie elektroner rammer ædelgasatomerne bliver ædelgassen ioniseret, d.v.s. der bliver frigjort elektroner fra ædelgasatomerne, disse nye elektroner bliver også accelereret op og slår nye elektroner løs o.s.v. Man kalder denne samling af ioniserede ædelgasatomer og frie elektroner for et plasma. De ioniserede ædelgasatomer og frie elektroner tiltrækkes til hver sin ende af røret, og dette er ensbetydende med at der går en strøm i røret. Temperaturen stiger i røret, og kviksølvet kommer på dampform, så kviksølvdampen fylder røret ud. Når de frie elektroner rammer ædelgasatomerne og kviksølvatomerne kan elektroner blive løftet til højere energiniveauer ved sammenstødet. De vil så henfalde efter et stykke tid og energiforskellen emitteres som en foton. Det der frembringer lyset er altså dels emission fra ædelgasatomerne, men langt den vigtigste proces er emission fra kviksølvatomerne. Kviksølvatomerne udsender også lys i det ultraviolette område, og dette lys kan udnyttes i en flourescensproces til at frembringe lys i det synlige område.
| |||