Forskel mellem versioner af "Østrigs transport"

[[Carl Ritter von Ghega]], som var en italiensk ingeniør fra [[Venedig]], løste opgaven ved at udnytte landskabets form og benytte mange kurver, viadukter og tunneler. Han skabte hermed den manglende baneforbindelse via [[SimmeringSemmering]]. Denne del af den østrigske südbahn kaldes [[SimmeringbahnSemmeringbahn]], og er optaget på [[UNESCO's Verdensarvsliste]]. SimmeringbahnSemmeringbahn stod klar til åbning den [[17. juli]] [[1854]], og hele strækningen fra Wien til Trieste var etableret den [[15. oktober]] [[1857]]. Südbahn var et statsligt finansieret og ejet projekt, men i [[1858]] måtte ''kaiserlich-königlichen Südlichen Staatsbahn'' erkende, at der ikke var flere penge til at drive jernbanen, som herefter blev overgivet til det private selskab ''Südbahn-Gesellschaft''.

Endnu manglede man at bygge en jernbanelinie over centralalperne, der både havde handels- og militærstrategisk betydning. Eneste eksisterende mulighed for togpassage sydpå var fra Wien ad Südbahn via SimmeringSemmering, Graz, Triest og Udine. Man valgte den gamle alpepassage via Brennerpasset. [[Karl Etzen]] var ingeniøren, der projekterede og delvis byggede jernbaneforbindelsen fra Innsbruck via Brenner til Bozen ([[Bolzano]]) i [[1864]] – [[1867]]. Men jernbaneforbindelsen var ingen succes i begyndelsen. Østrig havde i [[1866]] tabt krigen mod Preussen og Italien og havde måttet afstå Vendig. I kølvandet på tabet udnyttede Ungarn situationen til at presse kejseren til at give landet en administrativ uafhængighed fra resten af kejserriget. Det betød, at de ungarske jernbaner blev administreret fra Ungarn og ikke fra Wien (med etableringen af ''Staatsbahn MÁV'' i den østlige del af riget). Situationerne viste, at Østrig måttet sikre en bedre sammenhængene øst-vestjernbane. Med den nuværende struktur kunne man fra Wien nemlig kun nå til det strategisk vigtige Bozen (Bolzano) via Westbahn til Innsbruck/Brenner, hvor linien gik gennem tysk territorium eller via Triest, Udine og Venedig, dvs. via italiensk territorium.

:Mod nord ad 2 strækninger der endte i hhv. Prag og Krakow, mod øst med 2 strækninger der begge havde Budapest som mål og forløb på hver sin side af Donau, mod vest med forbindelse til Tyskland og Frankring samt Bozen over Innsbruck/Brenner og endelig mod syd over SimmeringSemmering til hhv. Triest og Bozen.