Hollændervogn: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m do
EPO (diskussion | bidrag)
m småret
Linje 1:
|[[ImageBillede:Hollaendervogn frontSide viewView.pngjpg|thumb|250px|Hollændervogn 2på Nørrebro Runddel, 4. marts 2007, medkort malingsrestertid efter nattensrydningen kampe.af [[Ungdomshuset]]]]
{| align=right
|[[billedeBillede:Hollaendervogn Sidefront Viewview.png|thumb|250px|Hollændervogn på Nørrebro Runddel, 42. marts 2007, kortmed tidmalingsrester efter rydningennattens af [[Ungdomshuset]]kampe.]]
|[[Billede:Hollaendervogne.pngjpg|thumb|300px|Hollændervogne på Søllerødgade, 5. marts 2007, der blokerer adgangsvejen til Ungdomshuset.]]
|-
En '''hollændervogn''' er en [[politi]]-[[indsatsvogn]] til at kontrollere store folkemængder ved uroligheder og [[gadekamp|gadekampe]]e.
|[[Image:Hollaendervogn front view.png|thumb|250px|Hollændervogn 2. marts 2007, med malingsrester efter nattens kampe.]]
|-
|[[Billede:Hollaendervogne.png|thumb|300px|Hollændervogne på Søllerødgade, 5. marts 2007, der blokerer adgangsvejen til Ungdomshuset.]]
|-
|}
En '''hollændervogn''' er en [[politi]]-[[indsatsvogn]] til at kontrollere store folkemængder ved uroligheder og [[gadekamp|gadekampe]].
 
Vogntypen kaldes en hollændervogn, fordi dens opbygning og strategien bag anvendelsen er opfundet af det [[Nederlandene|hollandskeholland]]ske politi (''Manschappenvoertuig Mobiele Eenheid''). De første hollændervogne blev anskaffet i [[december]] [[1997]] og blev indkøbt som færdige enheder. Denne indkøbsmåde er benyttet siden, da det er langt billigere med [[samlebånd|serieproducerede]] enheder, end selv at ombygge dem i [[Danmark]]. Danmark har ni hollændervogne.
 
I forbindelse med rydningen af [[Ungdomshuset]] i [[marts]] [[2007]] og de derpå følgende uroligheder, lånte politiet 16 ekstra hollændervogne af det hollandske politi. De var udstyretudstyrede med danske nummerplader[[nummerplade]]r, men var stadig markeretmarkerede med det hollandske '''POLITIE''' i stedet for '''POLITI'''. <ref>[http://www.politi.dk/da/aktuelt/nyheder/hollandskehollaendervogne_05032007.htm Politiet låner sikrede køretøjer i Holland]</ref>
 
En del medier benævner lignende køretøjstyper for hollændervogne, selvom navnet kun omfatter denne store udgave.
Mange journalister benævner ukritisk alle større politibiler indsat ved uroligheder som ''hollændervogne''.
 
==Vognens opbygning==
 
DetKøretøjet er opbygget omkring en ''[[Mercedes-Benz]] Vario'' -varevogn ombygget efter et koncept, hvor den er så robust og afvisende overfor kasteskyts som muligt. Den er beklædt med hård [[plastic]] og [[kulfiber]], der er malet med [[brandhæmmende]] maling. Alle ruder er af [[panserglas]] og forruden er beklædt med et metalgitter. Vognen er desuden udstyret med [[run-flat tyre|run-flat]]-dæk (en hård plastickerne inden i dækket), så man kan køre videre selv med punkterede dæk. Udstødningsrøret er udformet, så fremmedlegemer ikke kan stoppe motoren.
Den er beklædt med hård plast og [[kulfiber]] der er malet med [[brandhæmmende]] maling. Alle ruder er af [[panserglas]] og forruden er beklædt med et metalgitter. Vognen er desuden udstyret med [[run-flat tyre|run-flat]] dæk (en hård plastikkerne inden i dækket), så man kan køre videre med punkterede dæk. Udstødningsrøret er udformet, så fremmedlegemer ikke kan stoppe motoren.
 
Vognene har også vægte i bunden, så de har et lavt [[tyngdepunkt]]. Dette gør det næsten umuligt for en menneskemængde at vælte dem<ref>"The crew and vital components are protected from the effects of explosives under the vehicle by bolt-on armour shields." - Jane's Police and Security Equipment 2001-2002,Edited by Mike McBride, ISBN 0-7106-2326-7</ref>. Tilsvarende vogne i udlandet har [[tåregas]]granatkastere og vandkanoner[[vandkanon]]er monteret.
 
==Historisk baggrund==
 
Når politiet har skullet rydde gader i forbindelse med uroligheder, har den klassiske fremgangsmåde været at anvende [[politikæde]]r, der drev uromagere væk fra området. Med den stigende vold mod politiet i forbindelse med uroligheder og den stigende [[taktikTaktik|taktiske]] koordinering blandt urostiftere, opstod der flere og flere farlige situationer. Et eksempel er [[18. maj-urolighederne]] i [[1993]] hvor politiet blev fanget i mellemimellem flere hold aktivister og hvor det endte med, at politiet affyrede 113 pistolskud.
 
==Taktisk anvendelse==
Line 30 ⟶ 24:
Vognen anvendes blandt andet på følgende måder:
 
*Rullende barrierer, hvor vognene kører ved siden af hinanden som de klassiske politi-kæderpolitikæder.
*Ved selektive anholdelser, hvor politi og [[uro-betjent|uro-betjente]] uden forudenfor vognen udpeger særligt aktive elementer. Vognen kører herefter helt frem til personerne, betjente forlader kortvarigt vognen og anholder de udpegede. Derefter stiger politi og arrestanter ind i vognen, som derefter trækker sig tilbage.
*Som tilflugt og retræteenhed, hvor øvrigt politi er i knibe.
*Som forhindringsrydder, dog kun ved mindre forhindringer (f.eks. affaldscontainere) . Til større forhindringer råder politiet over en [[Uni-MogUnimog]]<ref>http://hjem.get2net.dk/policeshooting/ny_side_30.htm</ref> specielt bygget til rydning af sådanne (f.eks. brændende biler).
*Til at beskytte politifolk til fods mod [[brosten|chaussésten]], [[molotovcocktail]]s o. lign.
*Afskrækkende/provokerende: Ved situationer, hvor politiet frygter ballade, benyttes vognene til at vise, at man er forberedt.
*Som mobile forstærkningsenheder, der kan indsættes hurtigt ved behov og derefter flyttes til nye positioner.<sub>ikke specielt for hollændervogne</sub>
*Afskrækkende/provokerende: Ved situationer hvor politiet frygter ballade, benyttes vognene til at vise at man er forberedt.
 
== Eksterne kilder/henvisninger ==