Antikvar: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m robot Tilføjer: scn:Antiquariu
m småret
Linje 1:
'''Antikvar''' er et ord, der historisk har antaget forskellige betydninger. Romerne brugte i [[antikken]] betegnelsen ''antiquarius'' om den, der yndede forældede udtryk ([[arkaisk|arkaismer]]), i [[middelalder]]en brugtes ordet om afskrivere af gamle bøger, mens det fra [[renæssance]]n blev brugt om en lærd, der beskæftigede sig med antikviteter eller oldsager, specielt gamle kunstværker. På dette tidspunkt var der intet skel mellem [[historiker]]e og [[arkæolog]]er, så det fungerede også som en betegnelse for en bestemt slags historikere.
 
Man kan i den tidligt moderne periode skelne mellem lærde antikvarer, der dyrker detailstudier og har et bredt interessefelt med fokus på [[antikken]] eller tilsvarende perioder i deres nationers historie, og moralsk orienterede historikere, der lægger vægt på [[retorik]] og den politiske [[historie]]. Antikvarisme er derfor for senere tiders historikere og arkæologer blevet lidt af et skældsord, da den betragtes som overdrevent fokuseret på (ofte ligegyldige) detaljer og besat af alt gammelt, blot fordi det er gammelt.