Kommunalreformen (1970): Forskelle mellem versioner

Før 1970 var der mere end 1.300 [[købstad|købstads-]] og [[sognekommune]]r. Sognekommunerne var fordelt på 24 [[amt]]er. Sådan havde det i det store hele været siden begyndelsen af [[1800-tallet]]. Amterne førte kontrol med sognekommunerne, men ikke med købstæderne, der var under tilsyn af [[Indenrigsministeriet]]. Det var først omkring [[1960]], at amtsrådene blev valgt demokratisk.

Ved en række kommunesammenlægninger blev antallet af kommuner fra reformarbejdets påbegyndelse i [[1958]] skåret ned fra 1386 og udgjorde i alt 1098, da de blev sammenlagt til 275277 [[1. april]] [[1970]], og antallet blev endelig nedbragt til 275 den [[1. april]] [[1974]], hvor der i [[Københavns Amt]] skete en sammenlægning af de sidste to (2) kommuner. Antallet af amter blev reduceret fra 25 til 14, ligesom kommunalreformen fjernede de sidste rester af købstædernes særstilling. Således blev det nu kun [[Københavns Kommune]] og [[Frederiksberg Kommune]], der ikke indgik i et amt.<!-- De gamle amter levede imidlertid i al stilhed videre i form af [[statsamt]]erne. Hvordan? der er kun 14 statsamter -->

Allerede i [[1958]] begyndte [[indenrigsminister]] [[Søren Olesen]] at forberede reformen. Den nye struktur faldt først helt på plads ved de sidste kommunesammenlægninger i [[Københavns Amt]] iden [[1. april]] [[1974]]. Her blev kommunerne [[Store Magleby]] og [[Dragør]] sammenlagt til [[Dragør Kommune]], og [[Sengeløse Kommune]] blev sammenlagt med [[Høje-Taastrup Kommune]]. De afgørende ændringer skete i 1970, deraf navnet på reformen.