Friedrich Schlegel: Forskelle mellem versioner

Særligt litteraturen var emne for Schlegels skrifter. Schlegel er vel nok mest kendt for sine tanker om "progressiv universalpoesie" - om "Mischgedicht"et, som han også gerne udtrykker det - en slags altindoptagende modus eller [[Genre|genre]], der som sådan - som udpræget eklektisk eller [[Roman|romanagtig]] - menes at gøre det ud for en saliggørende ''stræben'' efter det evige i det flygtige. Denne stræben er, hvad Schlegel forbinder med det romantiske. Romantik er for ham nærmere bestemt indbegrebet af det, som adskiller sig fra [[Antikken| det antikke]] - og det neoantikke; det [[Klassicisme|klassicistiske]] og [[Nyklassicisme|neoklassicistiske]] - ved ikke at have noget defintivt eller entydigt mål eller ideal; ingen sådanne er længere nok, endsige overhovedet plausible. Nej, for Schlegel er det romantiske det, der stræber mod det ikke-eksisterende, det uopfyldelige, tomheden, i mangfoldighedens flux (undertiden går han så vidt som til at ’demonstrere’ dette romantiske (ikke-)ideal ’[[Matematik|matematisk’]] i sære formler, hvori der mod alle regler divideres med 0!).

 

#''Vom ästhetischen Werte der griechischen Komödie'', 1794

#''Über die Diotima'', 1795