Mad i middelalderen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
oversætte noter |
översättning av enstaka ord |
||
Linje 11:
== '''Måltider''' ==
Det var almindeligt med to måltider per dag; middag et sted mellem 10 og 2, og aftensmad sent på eftermiddagen eller aftnen. Morgenmad var noget som adel, præster og medlemmer af religiøse ordner undgik eftersom det ansås syndigt at bryde nattens faste for tidligt på dagen. Af praktiske grunde spiste arbejderklassen et morgenmåltid og det var tolereret at børn, kvinder og ældre gjorde det. Sene måltider (reresoper, av occitanska rèire-sopar "sent kvällsmål") med store mængder alkohol ansås for usædelige. Disse sene måltider blev ofte forbundet med syndige forehavender som hasardspil, grov tale og uanstændig flørten. Mindre mellemmåltider var almindelige (selvom de ansås for upassende af tidens moralister) og arbejdere kunne få tillæg af sin arbejdsgiver til at købe mad i pausen.
Line 27 ⟶ 25:
Al middelalderlig madlavning skete ved hjælp af ild. komfuret blev først almindeligt i 1700-talet og alle kokke var tvunget til at beherske kunsten at lave mad over åben ild. Ovne var almindelige, men de var dyre at bygge og fandes kun i større hushold og bagerier. Det var almindeligt at samfundet fælles ejede ovne for at sikre sig at den livsvigtige brødbagning var tillgænglig for alle. Der fandes endda mindre, flytbare ovne som kunne fyldes med mad og siden tændes med glødende kul eller varm aske, der fandes større ovne på hjul hvorfra man kunne sælge tærter og andet bagværk i middelalder byerne. For de fleste mennesker tilberedtes mad for det meste i enklte gryder eftersom det var den mest brænselseffektive måde at lave mad på, på den måde gik man heller ikke glip af næringsrigt afkog. Mad i middelalderen var ofte betydligt federe end idag, ihvertfald for de som havde råd til det.<ref name="A ch 2">Adamson, kapitel 2, ''Food Preparation''</ref> Det ansås ikke for et helseproblem eftersom arbejde kunne være hårdt og isolering af huse og slotte betydligt mindre effektivt. Kropsidealet var også anderledes; var man rig skulle man gerne vise lidt huld (specielt blandt mænd) og det var i almindelighed kun de meget fattige eller syge som var tynde.<ref>Dembinska, s. 143</ref>
Den dominerende opfattelse indenfor den vesterlandske gastronomi idag er at sødt og salt kun med få undtagelser bør blandes, et ideal som opstod først i det franske hofkøkken sent i 1600-talet. I middelalderen kunne frugt uden problem kombineres med kød, fisk og æg. En recept på Tart de brymlen, en slags fisketærte fra receptsamlingen ''Forme of Cury fra sent i 1300-talet'', indeholder en blandning af figne, rossin, æble, pære og fisk (laks, ungtorsk eller kolja) med udkernede blommer under tærtelåget.<ref>Scully, s. 113</ref> Det ansågs viktigare att rätten passade in på den dåtida uppfattningen om korrekt medicin och kostlära som grundade sig på humoralpatologi. Detta innebar att
Många grundläggande varianter av moderna köksredskap, som stekpannor, grytor, kastruller och våffeljärn, fanns redan på medeltiden, även om många av dem var för dyra för det genomsnittliga hushållet. En stor variation av spett fanns som kunde användas för att tillaga allt från späda vaktlar till hela oxar. Det fanns även upphängningsanordningar med justerbara krokar på vilka grytor kunde hängas för att underlätta arbetet att snabbt ta bort grytor som höll på att brännas vid eller koka över. Redskapen hölls ofta över en öppen eld eller på ett stativ direkt över glöden. Det fanns även en mängd olika sorters knivar, slevar och rivjärn. I rika hushåll var ett av de vanligaste redskapen morteln och silen (oftast av tyg) eftersom många recept krävde att råvarorna skulle finhackas, silas och kryddas antingen före eller efter tillagning. Detta var på grund av att det ansågs att näringen i
==Noter==
| |||