Iskappe: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ktp72 (diskussion | bidrag) oversat fra en:wiki |
Ktp72 (diskussion | bidrag) udvidelse fra forskellige kilder |
||
Linje 27:
Iskapper er ikke begrænset af [[topografiske]] strukturer (fx kan dække toppen af bjerge og overfladen af søer) men deres ''kuppels'' midtpunkt befinder sig sædvanligvis omkring det højeste punkt i et [[massif]]. Kappens tyngde bevirker at isen skubbes i en radial bevægelse bort fra dette højdepunkt mod iskappens kanter. <ref name=DougBenn/>
==Dannelse af en iskappe==
En ny [[gletscher]] opstår ofte i en lille lavning på en bjergside, hvor [[sne]] fra tidligere vintre har mulighed for at blive liggende. Herved dannes en cirkelgeltscher der, hvis den aflejrede snemængde overstiger afsmeltningen, vokser til en dalgletscher. I et område med flere gletschere kan de vokse sammen og med tiden danne en iskappe. <ref>[http://www.phys.au.dk/tilbud/pages/klima/iskerner.htm]</ref>
Gletscheris dannes af sammenpresset sne, sneen falder på de højest liggende områder, men glider pga. [[tyngdekraften]]s påvirkning nedad mod lavere liggende områder. Pga. [[tryk]]ket mister [[snekrystal]]lerne mister deres yderste forgreninger og omformes derved til [[iskorn]]. Nedsivning af vand, genfrysning og nye snelag øger trykket og forårsager yderligere sammenpresning og derved øget [[vægtfylde]] efterhånden som luftlommerne forsvinder i isen. Det gamle snelag kaldes firn.
I løbet af vinteren falder der sne på hele gletscheren. I afsmeltningsområdet ved gletscherens fod forsvinder al sneen igen om sommeren igen, mens noget af sneen bliver tilbage i pålejringsområdet. Isen bevæger sig ganske langsomt fremad mod afsmeltningsområdet, det voldsomme tryk får de nederste lag af isen til at smelte, derved skabes der en [[akvaplaning]]-effekt som kan øge isens hastighed. <ref>[http://mit.geo.au.dk/besoegsservice/Plakat_Gletschertyper.pdf]</ref>
Efterhånden som en iskappe vokser i højden, bliver den både tungere og mere ustabil. Noget af ismassen bliver derfor presset ud mod siderne mod lavere liggende områder som følge af trykudligning. Iskappen kommer på denne måde til at dække et lavlandsområde, hvor der normalt ikke ville kunne dannes iskapper; det skete fx i Danmark under den sidste [[Weichselistiden|istid]]. <ref>[http://www.geografforlaget.dk/landskaber/kronologi/default.asp?cid=367 Stine Andersen og Maria Jensen; Hvad er en istid?]</ref>
==Klimaændring og afsmeltning==
i de senere årtier er der blevet observeret en øget afsmeltning fra iskapper flere steder i verden, dette er i mange sammenhænge blevet tolket som et tegn på [[global opvarmning]]. Et af problemerne med disse observationer har dog været at resultaterne er præget af stor usikkerhed, og at data er blevet indsamlet og efterbehandlet på grundlag af meget forskelligartede metoder. Samtidig er det svært at tage højde for naturlige udsving, da data er blevet indsamlet over en kort periode. Ved at sammenligne med fortidige forhold viser det sig at iskappernes udstrækning sjældent har ligget på et stabilt niveau.
Størrelsen af iskappen er et resultat af flere faktorer, hvoraf de vigtigste er temperaturen og nedbørsmængden; selvom temperaturen ikke stiger kan ismængden stadig reduceres, hvis mængden nedbør reduceres, og omvendt. Fx kan de aktuelle [[klimaændring]]er betyde af mængden af sne forøges over Grønlands indlandsis, og at den derfor atter vil vokse. Dynamikkerne bag afsmeltningen af iskapperne er dog endnu ikke forstået fuldt ud. <ref>[http://www.aktuelnat.au.dk/pdf07_4/an4gletscher.pdf Aktuel Naturvidenskab 3, 2007; Brænder isen? Af Kurt H. Kjær</ref>
==Eksempler på iskapper==
*Grønlands [[indlandsis]] strækker sig over mere end 1,7 mill. km² og betegnes derfor ikke længere som en iskappe, i periferien findes også områder dækket af mindre iskapper, fx:
**[[Peary Land]]
*Ligesom på Grønland er [[Antarktis]] dækket af en indlandsis, øerne i nærheden huser dog også mindre iskapper, fx:
**[[Sydshetlandsøerne]]
**[[Sydorkneyøerne]]
**[[Sydgeorgien]]
**[[Sydsandwichøerne]]
*På Island findes [[Vatnajökull]] <ref>{{cite journal
| last =Flowers
| first = Gwenn E.
Line 40 ⟶ 64:
| doi = 10.1029/2004JF000200
| accessdate = 2007-05-31
}}</ref> som er Europas største gletscherområde. Mindre iskapper på Island er fx [[Mýrdalsjökull]].
*[[Nordaustlandet]] i [[Svalbard]] er dækket af Europas næststørste iskappe.
*I [[Nordasien]] er øerne i havområderne mod nord overvejende dækket af iskapper, fx:
**[[Severnaja Semlja]]
**[[Novaya Zemlya]]
**[[Frans Josef land]]
*Polerne på [[Mars (planet)|Mars]] er dækket af iskapper.
==Referencer==
| |||