Versionen fra 10. mar. 2008, 09:55 redigér Leifjoha (diskussion \| bidrag) 26 edits m →‎Spaltelukkeren: supplement ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 10. mar. 2008, 10:19 redigér fjern redigering Leifjoha (diskussion \| bidrag) 26 edits m →‎Centrallukkeren Gå til næste forskel →
Linje 6: ==Centrallukkeren== En centrallukker består af en række blade med aksler rundt i randen, herved dannes lukkefladen. I samme rand er mekanikken med fjedre placeret. Normalt lapper bladene over hinanden. Når lukkeren spændes og udløses, vil bladene samtidig dreje om deres aksler og afdække lysgangen for derpå at falde tilbage igen. Nogle svinger rundt de fleste frem og tilbage. Avancerede lukkere har lukkertider fra 1 sek til 1/500 sek (1/750 sek) Ved placering i det optiske midterplan (normalt inde i objektivet) betyder det ikke noget, at randområderne af åbningen står kortere tid åbent end midterområdet. En centrallukker vil normalt være indbygget i [[objektiv]]et og ofte placeret ved [[blænde]]n. Fordelene er bl.a. * Simpel, billig og holdbar konstruktion Line 13 ⟶ 17: Ulemperne er bl.a. * I kamerasystemer med udskiftelige objektiver må enten hvert objektiv have sin egen lukker indbygget~~. Desuden vil der alt andet lige falde lys ind på filmen når objektivet afmonteres.~~, * ~~Eller~~eller lukkeren skal placeres efter objektivet dvs på selve kameraet, hvilket begrænser valget af brændvidder for objektiverne ([[vignettering]])., * eller man vælger en nødløsning og udskifter kun den første del af objektivet (satsobjektiv). * Hvis søgeren virker gennem objektivet (som f.eks. ved typiske [[spejlreflekskamera]]er) er en centrallukkeren i vejen ved indstilling og fokusering.▼ * Ved den første løsning vil der falde lys ind på filmen når objektivet afmonteres - altså må der være en anden lukkerflade til den situation. ▲* Hvis søgeren virker gennem objektivet (som f.eks. ved typiske [[spejlreflekskamera]]er) er en centrallukkeren i vejen ved indstilling og fokusering og kræver meget komplicerede opbygning med flere lukkeflader. Centrallukkere bruges i mange kameratyper lige fra billige engangskameraer til professionelle atelierkameraer. Den hyppigste undtagelse er netop spejlreflekskameraet hvor ulemperne ofte er for store. Specielt i det gamle Vesttyskland fastholdt firmaerne længe centrallukkeren også på dyre spejreflekskameraer, hvilket af mange betragtes som en af årsagerne til denne industris totale kollaps i løbet af 70'erne ==Spaltelukkeren==

Lukker: Forskelle mellem versioner