Dominansforhold: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Kaare (diskussion | bidrag) m Flertydig linkrettelse |
CarinaT (diskussion | bidrag) sådan lidt rundt om det grundlæggende og nu skal alle de artikler slåes sammen |
||
Linje 1:
I [[genetik]] beskriver '''dominansforhold''', hvilken type arvegang der er tale om. En [[allel]] kan nedarves enten '''dominant''' eller være '''recessiv'''. Derforuden findes to varianter af dominans som kaldes '''co-dominans''' og '''ufuldstændig dominans'''. Allelen er dominant hvis den bestemmer det [[fænotype|fænotypiske]] udtryk, mens den er recessiv, hvis den kan skjules bag en dominant allel og dermed kun udtrykkes idet to ens recessive alleler forekommer samtidigt (såkaldt [[homozygoti]]).
==Nomenklatur==
Når dominansforhold beskrives benyttes ofte nogle faste symboler for at undgå forvirring. Dominante alleler noteres således med [[majuskel|store bogstaver]], mens recessive alleler tilegnes [[minuskel|små bogstaver]]. Ved co-dominans og ufuldstændig dominans benyttes desuden ofte store bogstaver med indeks (som for eksempel ved [[blodtype]]allelerne I<sup>A</sup> og I<sup>B</sup>), og i visse tilfælde, hvor der er tale om vildtypealleler og dertilhørende [[mutation]]salleler, bruges hhv. "+" og et bogstav (stort eller småt afhængig af karakteren af den).
Refereres der til [[genotype]]r bruges en [[skråstreg]] til at adskille de to alleler.
==Punnett square==
I forbindelse med arvegang bruges ofte det billedlige [[Punnett square]] til at overskueliggøre arvegangen. I et Punnett square placeres den ene forælders forskellige alleler (de der muligt kan være tilstede i individets [[gamet]]er) i to celler ved siden af hinanden og den anden forælders alleler i to celler under hinanden, hvorefter de nemt "krydses".
{| border="1" cellpadding="5" cellspacing="1" style="text-align:center"
|
| bgcolor="magenta" | P
| p
|-
| bgcolor="magenta" | P
| bgcolor="magenta" | '''P P'''
| bgcolor="magenta" | '''P p'''
|-
| p
| bgcolor="magenta" | '''P p'''
| | '''p p'''
|}
==Dominant allel==
En dominant allel vil rent [[fænotype|fænotypisk]] være synlig i ethvert individ den optræder i. Det siges at den ''dominerer'' over den anden allel. Ved en dominant nedarvet karakter vil det altid være muligt for forældre med karakteren at få afkom med karakteren, men givet at begge forældre er [[heterozygoti|heterozygote]] er der en [[sandsynlighed]] på 25 % for at få afkom, der ikke besidder karakteren (i fald de udspaltes [[mendelsk genetik|mendelsk]]). Dette kan illustreres med et Punnett square som herunder.
{| border="1" cellpadding="5" cellspacing="1" style="text-align:center"
|
| bgcolor="magenta" | H
| h
|-
| bgcolor="magenta" | H
| bgcolor="magenta" | '''H H'''
| bgcolor="magenta" | '''H h'''
|-
| h
| bgcolor="magenta" | '''H h'''
| | '''h h'''
|}
I de celler, der er farvet pink, besidder afkommet den pågældende karakter, mens der i højre nederste celle er en homozygot recessiv, som ikke besidder den.
===Typer af dominans===
====Ufuldstændig dominans====
Ved ufuldstændig doninans forståes en nedarvning, hvor den ene allel delvist dominerer over den anden, således at noget af en karakter kommer til udtryk. Dette kan illustreres ved et eksempel med blomsterfarver: En type af blomster kan være enten hvide, røde eller lyserøde og kun to alleler spiller ind. Dette kan forklares ved, at den allel, der koder for rød farve, dominerer halvt over den, der koder for hvid farve, og dermed bliver den heterozygote blomst lyserød.
====Co-dominans====
Ved co-dominans forståes nedarvning, hvor begge alleler kommer lige meget til udtryk. Et eksempel på co-dominans er [[AB0]]-blodtypesystemet, hvor allelerne I<sup>A</sup> og I<sup>B</sup> koder for henholdsvis antistof A og B og begge kommer til udtryk, hvis personen genotypisk er I<sup>A</sup>/I<sup>B</sup>. I tilfældet med blodtypen findes også en tredje allel, i, som hverken koder for antistof A eller B. Herunder er tegnet et Punnett square for et blodtypekryds, hvor den ene forælder genotype er I<sup>A</sup>/i og den andens er I<sup>B</sup>/i.
{| border="1" cellpadding="5" cellspacing="1" style="text-align:center"
|
| '''I<sup>A</sup>'''
| '''i'''
|-
| '''I<sup>B</sup>'''
| AB
| B
|-
| '''i'''
| A
| O
|}
Det ovenforstående Punnett square viser allelen med fed skrift og for afkommet vises kun den fænotypiske udspaltning.
===Autosomal dominant===
[[Image:Autosomal Dominant Pedigree Chart.svg|thumb|right|200px|Eksempel på et stamtræ for en autosomalt nedarvet dominant egenskab.]]
Ved autosomal dominant nedarvning udtrykkes en karakter normalt i hver generation og kommer lige meget til udtryk i hanner og hunner, hvilket er i modsætning til [[kønsbundet nedarvning]].
Denne form for nedarvning findes blandt andet i øjenfarvebestemmelse i mennesket, men derimod ikke i særlig mange tilfælde med dødelige sygdomme, idet karakteren ikke videreføres før døden er indtruffet. En undtagelse er [[Huntingtons chorea]], som vedbliver at eksistere i befolkningen idet den først kommer til udtryk efter den reproduktive alder. Vides det, at allelen, der koder for Huntingtons chorea, findes i familien kan man beregne sandsynligheden for at have den og dermed blive offer for sygdommen.
==Recessiv allel==
Recessive alleler (også kaldet vigende eller skjulte) kan kode for karakterer, der kan skjules i en generation for dernæst at komme til udtryk i den næste. Ved sygdomsalleler benyttes beskrivelsen "bærer" om et individ, hvis ene allel er den recessive sygdomsfremkaldende. I disse tilfælde vil en bærer, der får afkom med en anden bærer, kunne videregive en sygdom denne ikke selv besidder. Et eksempel på en sådan nedarvning er [[cystisk fibrose]].
[[kategori:genetik]]
[[en:dominance relationship]]
| |||