Den polske opstand (1918–1919): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rasmus81 (diskussion | bidrag)
forhistorie
 
Rasmus81 (diskussion | bidrag)
Linje 6:
Siden den anden polske deling fra 1793 og efterfølgende i forbindelse med [[Wienerkongressen]] fra 1815 hørte det egentlige Polen under [[Kongeriget Preussen]]. Med den [[Otto von Bismarck|Bismarckske]] rigsdannelse i 1871 blev provinsen Posen del af den nye tyske nationalstat. De politiske modsætninger spidsede hurtigt til i provinsen mellem de for 2/3 vedkommende bestod af polske katolikker og den resterende del tyske protestanter. Især i forbindelse med en tysk kulturkamp mod den polsk-katolske kultur.
 
I slutningen af 1. verdenskrig håbede den polske nationalbevægelse i Posen, at det tyske nederlag kunne føre til en indlemmelse i den nye polske stat. Men på trods af præsident [[Woodrow Wilson]]s [[14-punkts-plan]], der lovede folk ret til selvbestemmelse, var fastlæggelsen af den nye tysk-polske grænse langt fra sikker. Polakkerne ville derfor tage sagen i egen hånd, og udnyttede det gunstige tidspunkt, da den tyske østhær var spredt tyndt i det meste af Østeuropa, og Tyskland plagedes af store uroligheder i forbindelse med [[Novemberrevolutionen]], hvor flere tyske byer var besat af socialistiske oprørere. Tysklands nylige nederlag i 1. verdenskrig havde givet polakkerne mod på at tage sagen i egen hånd.
 
Udløsende for opstanden blev et besøg af den polske patriot og senere regeringschef [[Ignacy Jan Paderewski]], der ved et stort anlagt møde med den polske befolkning blev mødt med stor jubel. Dagen efter hans besøg, den 27. december 1918, kom det til polske demonstrationer og tyske demonstrationer i Posen. Samme aften faldt de første skud.
 
== Kampenes forløb og våbenstilstand ==
 
[[Billede:DemarkationsliniePosen.jpg|thumb|Demarkationslinjens forløb den 16. februar 1919.]]
Kamphandlingerne skulle komme til at strække sig over halvanden måned. De første skudvekslinger krævede kun få tab. Byen Posen befandt sig allerede på andendagen den 28. december 1918 i de polske oprørers hænder. Efterfølgende spredte kampe mellem bevæbnede militser sig til hele provinsen. De polske kæmpere tilhørte en underafdeling af den polske militærorganisation (Polska Organizacja Wojskowa − POW). Deres opbygning var organiseret af [[Józef Piłsudski]], der i mellemtiden var blevet en slags første regeringschef for den nyopståede polske stat. Midt i januar 1919 havde polakkerne næsten hele provinsen under sin kontrol.
 
I mellemtiden var den tyske side kommet sig over overraskelsen og havde reorganiseret sig. Enkelte hærenheder og nødtørftigt opståede [[frikorps]] bestående af nationalt sindede tyskere opererede nu under navnet ''Grenzschutz Ost'', og overtog nu beskyttelsen af den tyske grænse mod øst, indtil en egentlig fredsslutning for 1. verdenskrig kunne blive indgået.
''Grenzschutz Ost'' gik efter en organisering over til deciderede modangreb, og kampene blev intensiveret. De eskalerende kamphandlinger truede nu med at brede sig til andre omstridte tysk-polske grænseegne.
 
Den 16. februar 1919 indgik Tyskland endelig en ny ordning for [[våbenstilstand]]en med de allierede. Denne aftale tog også hensyn til situationen i Posen, hvor Tyskland forpligtede sig til at indstille alle kamphandlinger i området. Dermed sluttede opstanden officielt. Den polske oprørsarme blev anerkendt som en allieret stridsmagt. Det allierede pres for at finde en løsning betød dannelsen af en demarkationslinje, der reelt indebar, at størstedelen af Posen kom til at være underlagt polsk interessesfære.
Mindre skudvekslinger fandt dog stadig væk sted langs demarkationslinjen helt frem til Versaillestraktaten.
 
I [[Versaillestraktaten]] fra den 28. juni 1919 blev demarkationslinjen respekteret som den egentlige tysk-polske grænse. Den polske opstand havde derfor vist sig at være særdeles succesfuld fra et polsk synspunkt.