Superfosfat: Forskelle mellem versioner

I [[1840]] havde [[Justus von Liebig]] indledt forsøg med en fremstilling af gødningsstoffer. Han antog, at fosfor var den begrænsende faktor i plantedyrkning, og sammensatte derfor af et "ideelt", fosfatholdigt gødningsstof. Produktet blev imidlertid en fiasko, fordi han undervurderede betydningen af kvælstof ved at gå ud fra, at planterne kunne optage det fra luften, hvor der jo er nok af den. Desuden anbefalede Liebig også en uopløselig form for fosfat for at hindre udvaskning fra jorden. Dermed kom han i en langvarig strid med to engelske kemikere, Lawes og Gilbert, som fandt måder at rette begge disse fejl. De anbefalede i [[1842]], at man kunne bruge (CaHPO_{<small>4</small>}+CaSO_{<small>4</small>}), lavet ved at behandle benmel med svovlsyre, sådan at råfosfat (Ca_{<small>2</small>}(PO_{<small>4</small>})_{<small>2</small>}) blev omdannet til calciumhydrogenfosfat (CaHPO_{<small>4</small>}), som er vandopløseligt og mere effektivt som gødningsstof. Denne form blev kaldt superfosfat. En yderligere forbedring fik man ved at opløse superfosfat i fosforsyre, hvorved man fik dannet mere calciumhydrogenfosfat, det såkaldte ''triple-superfosfat''. Hvis man yderligere tilsætter [[ammoniumfosfat]] ((NH_{<small>4</small>})_{<small>3</small>}PO_{<small>4</small>}) får planterne adgang til det nødvendige kvælstof sammen med fosfor.