Filosofikum: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
(Ingen forskel)

Versionen fra 4. maj 2005, 09:23

Filosofikum (Examen philosophicum) var navnet på den eksamen, alle universitetsstuderende indtil 1971 skulle tage, før de kunne gå videre til deres egentlig studier. Indtil 1930 kunne man kalde sig cand.phil. efter bestået filosofikum-eksamen.

Prøven indførtes ved lov i 1675, da Christian 5.Peder Schumacher Griffenfelds initiativ betemte, at alle universitetsstuderende skulle have taget Examen philosophicum, før de kunne gå videre i deres studier. Filosofikum indeholdt på dette tidspunkt fagene grammatik, logik, fysik, etik, aritmetik, geometri og astronomi.

I 1732 blev noget af indholdet i filosofikum overført til den nye Examen artium (studenteksamen), så filosofikum blev mindre alment dannende og mere studieforberende. Historie blev føjet til filosofikum og i årene inden havde hebraisk, geografi og metafysik fået plads. Både etik og metafysik forsvandt dog nu.

1775 blev filosofikum udtrykkeligt defineret som et indledende og forberedende universitetskursus. Samtidig blev de forberende kurser delt i filologikum og filosofikum. Det første indeholdt latin, græsk og historie, mens filosofikum bestod af matematik, fysik samt teoretisk og praktisk filosofi.

Få år senere, i 1788, blev det bestemt, at eksamen i filosofikum skulle afholdes to gange årligt og bestå af to dele: En i matematik og filosofi og en i sprog og historie. Denne ordning holdt til 1847, hvor filosofikums indhold blev fastlagt til at være logik, psykologi, etik og filosofi-historie. Det sidste skulle også inkludere propædeutisk filosofi. Studiet blev dermed i samtidens øjne rent filosofisk. Latin, græsk, historie, matematik og fysik blev nu flyttet til Examen artium. Samtidig blev det bestemt, at eksamen skulle foregå ved en mundtlig prøve i de fire discipliner og en skriftlig prøve. Den skriftlige prøve blev dog allerede 1851 afskaffet. I 1871 forsvandt etik som selvstændig disciplin af praktiske årsager.

1871 reformerede også studiet, så det stort set fik den form, det havde de næste 100 år. Siden 1850 havde antallet af undervisningstimer været otte om ugen i to semestre. I perioden 1775-1850 havde der været op til to-tre daglige lektioner i otte eller ni måneder. Nu blev antallet af undervisningstimer halveret til fire om ugen, og prøven blev kaldt "den almindelige filosofiske prøve". I 1927 skete der nogle mindre justeringer, hvor filosofikum blandt andet blev defineret som propædeutisk filosofi.

Eksterne henvisninger