|
[[Billede:Queen of the Night (Babylon).jpg|thumb|310px|[[Babylon]]isk relief kaldet ''Nattens dronning''. Kunstværket forestiller en af oldtidens, babyloniske frugtbarhedsgudinder, sandsynligvis [[Ishtar]] eller [[Ereshkigal]]. Det kan også forestille den gudinde, ''Lilitu'', der kaldes [[Lilith]] i [[Bibelen]]. Materialet er brændt ler, og det kan ses, at gudinden har været rødmalet. Babylon ca. [[1775 f.Kr.]].]]
'''Frugtbarhed''' eller '''fertilitet''' er graden af et [[dyr]]s eller [[menneske]]s mulighed for at [[reproduktion|reproducere]]. Jordens frugtbarhed er dens evne til at give afkast i form af høstudbytte. Man taler i den forbindelse om [[bonitet]].
==Naturvidenskabeligt syn på frugtbarhed==
===Landvinding===
En anden frugtens skyld [[Hør|hørfrø]ligegyldighed med spild af brændstof osv.
En anden måde at øge mængden af frugtbar jord består i at foretage [[landvinding]]. Normalt vil det dreje sig om inddæmning og tørlægning af havbund, men det kan også gå ud på at tilplante hede, afvande enge og moser, lægge ekstensivt dyrket jord under intensiv dyrkning eller at jævne ellers udyrkelige skråninger.
===Jordbehandling===
Jordens frugtbarhed er størst, når den har ligget udyrket i lang tid, men det ville kræve det dobbelte eller tredobbelte areal for at kunne fremstille samme mængde afgrøder pr. år, så i stedet må man øge frugtbarheden uden [[braklægning]]. Det sker som nævnt ved gødskning, men det sker også ved at behandle jorden på en måde, der er afstemt efter dens naturgivne egenskaber. På den måde kan man forbedre planternes muligheder for at udnytte de eksisterende eller tilførte ressourcer, uden at noget går til spilde undervejs. ”Godt landmandsskab” drejer sig derfor om at behandle jorden med de rigtige [[redskab]]er, på den rigtige måde og til den rigtige tid.
===Sædskifte===
Det er en gammel erfaring, at afgrøderne ikke bruge lige store mængder af vækstfaktorerne. Nogle er grådige ([[Hvede]]), andre er nøjsomme ([[Boghvede]]) og atter andre er berigende ([[Ært|ærter]]). Nogle dyrkes for rodens skyld ([[Rødbede]]), og bladene kan blive tilbage på marken, mens andre netop bliver dyrket for frugtens skyld [[Hør|hørfrø]], sådan at det er rødderne, der bliver efterladt i jorden.
Derfor har det vist sig, at man bevarer jordens frugtbarhed bedst ved at lade forskellige afgrøder afløse hinanden i en gennemtænkt rækkefølge ([[sædskifte]]). Det kan suppleres ved, at man indskyder perioder med braklægning eller dyrehold på arealet. Det var netop sådan, at dansk landbrug klarede sig igennem, indtil man blev klar over betydningen af bælgplanter. Man havde det, der blev kaldt ”trevangsbrug”, hvor vårsæden (byg eller havre) afløste vintersæden (rug eller hvede) før den selv blev afløst af et år med brak og græsning.
===Forurening===
Jordens frugtbarhed er negativt påvirkelig af faktorer, som nedsætter eller forhindrer planternes vækst. Disse faktorer kan være naturskabte: tørke eller oversvømmelse, kulde eller hede, ukrudtsplanter, sygdomme eller skadedyr, brand og hærværk osv. Desuden kan en lang række stoffer virke som gifte for jordbundens organismer eller afgrøderne. Når mængden af den slags stoffer er så stor, at det påvirker dyrkningsudbyttet, taler man om forurening af jorden. Stofferne kan være tilført af naturlige grunde (vulkanudbrud, havgus, flodslam osv.), eller de kan være bragt ind på marken af mennesker. Nogle gange sker det utilsigtet (luftforurening, kemikalieudslip, misforståelser), men ofte skyldes jordforureningen bevidste valg: tankeløs brug af bekæmpelsesmidler, overgødskning, ligegyldighed med spild af brændstof osv.
==Frugtbarhed og bæredygtighed==
|
