Gejstlig fascisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rei-bot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: pt:Fascismo clerical
m sprogrettelser
Linje 1:
'''Gejstlig fascisme''' er en ideologisk konstructionkonstruktion, der kombinerer [[fascisme|fascismens]] politiske og økonomiske doktriner med [[teologi]] eller religiøs tradition. Begrebet er blevet brugt til at beskrive organisationer og bevægelser, der kombinerer religiøse elementer med fascisme, støtter religiøse fascistiske organisationer, eller fascistregimer i hvilke [[gejstlig]]e spiller en ledende rolle. For [[Romersk-katolske kirke|Katolskkatolsk]] gejstlig fascisme, bruges begrebet ''katholskkatolsk [[integralisme]]'', selvom katolsk integralisme på visse punkter kan være uenige med fascismen.
 
Begrebet gejstlig fascisme (''clerico-fascismo'') opstod i 1920rne i [[Italien]] som speciel reference til den fraktion af det katolske parti PPI (Partito Popolare Italiano), som valgte at støtte Mussolini og hans régimeregime. DetDefinitionen fremsattes afskyldes [[Don Luigi Sturzo]], en italiensk præst og [[Kristendemokraterne|Kristendemokratisk]] leder, som tog det modsatte valg og blev sendt i eksil af [[Mussolini]] i 1924.<ref>{{cite web |url=http://staff.bath.ac.uk/mlsre/ReflectionsonFascismandReligion.htm|title=Reflections on Fascism and Religion |accessdate=2007-02-14 |last=Eatwell |first=Roger |authorlink= |coauthors= |date= |year=2003 |month= |format= |work= |publisher= |pages= |language= |archiveurl= |archivedate= |quote= }}</ref>
 
I nyere tid, er begrebet blevet brugt af akademikere, som [[Hugh Trevor-Roper]], somder søger at skabe en typologi for fascisme, der skelner mellem gejstlig fascisme og mere [[Højreradikal|radikale]] typer fascisme som [[Nazisme]].<ref>H.R. Trevor-Roper, 'The Phenomenon of Fascism', in S. Woolf (ed.), Fascism in Europe (London: Methuen, 1981), especially p.26. Cited in Roger Eatwell, [http://staff.bath.ac.uk/mlsre/ReflectionsonFascismandReligion.htm Reflections on Fascism and Religion]</ref>
 
==Eksempler på gejstlig fascisme==
 
Eksempler på [[diktator|diktatorer]] og politisk valgte bevægelser, der involverer bestemte elementer af gejstlig fascisme inkluderer den [[Kroatien|kroatiske]] [[Ustashe]]-bevægelse såvel som [[António de Oliveira Salazar|António Salazar]] i [[Portugal]], [[Maurice Duplessis]] fra [[Quebec]]<ref> {{cite web |url=http://www2.marianopolis.edu/quebechistory/docs/ClericalfascisminQuebec.html |title=The Padlock Law, Clerical Fascism in Quebec |accessdate=2007-02-14 |last=Forsey |first=Eugene |authorlink= |coauthors= |date= |year=1937 |month= |format= |work=Canadian Forum |publisher= |pages= |language= |archiveurl= |archivedate= |quote= }}</ref>, [[Engelbert Dollfuss]] i [[Østrig]], [[Jozef Tiso]] i [[Slovakiske Republik (WWII)|Slovakiet]], [[Getúlio Vargas]] i [[Brasilien]], [[Jerngarden]] i [[Rumænien]], the [[Rexisterne]] i [[Belgien]], og ledelsen i [[Vichy France]]. [[Francisco Franco|General Francos]] regering i [[Spanien]] havde ''[[Nationalkatolicisme]]'' som en del af sin ideolog. DetDen er af nogle blevet beskrevet som gejstligt fascistisk, specielt efter afslag på indflydelse fra de mere sekulære [[Falangister]] i begyndelsen af midt-1940rne. Akademikere, der accepterer begrebet gejstlig fascisme, debatererdebatterer dog stadig hvilke eksempler i denne liste der bør stemples som gejstligt fascistiske, med Ustashe som den oftest inkluderede. I de ovenfor citerede eksempler, varierer graden af officiel katolsk støtte og gejstlig inflydelseindflydelse på lovgivningen.
 
Nogle akademikere, som [[Walter Laqueur]], henregner bestemte aktuelle bevægelser til at være former affor gejstlig fascisme, inkluderendeherunder [[Christian Identity]] og muligvis [[Christian Reconstructionism]] i USA;, militante former affor politiceredetpolitiserende [[Islamisk fundamentalisme]]; og militant [[Hindu nationalisme]] i [[Indien]] ([[Rashtriya Swayamsevak Sangh]] / [[Bharatiya Janata]] Party), trods manglen på specifik fascistisk politik associatedforbundet med dem, og manglen på Romersk Katolsk inflydelse, støtte eller forbindelse.
 
==Referencer==