Versionen fra 6. sep. 2006, 19:26 redigér Scm (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 3.762 edits m ændret henvisning til Sekretær ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. apr. 2008, 22:06 redigér fjern redigering M (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 21.086 edits rettede Gå til næste forskel →
Linje 3: [[Billede:Marcusrubin3.jpg\|thumb\|Marcus Rubin som ca. 40-årig]] [[Billede:Marcusrubin4.jpg\|thumb\|Marcus Rubin som ca. 60-årig]] '''Marcus Rubin''' ([[5. marts]] [[1854]] – [[6. marts]] [[1923]]) var en [[Danmark\|dansk]] statistiker, [[historiker]] og [[direktør]] for [[Danmarks Nationalbank]]. Han var bror til [[vekselerer]] [[Gottfred Rubin]] og far til sproghistorikeren [[Lis Jacobsen]].▼ ▲'''Marcus Rubin''' ([[5. marts]] [[1854]] ~~–~~- [[6. marts]] [[1923]]) var en [[Danmark\|dansk]] statistiker, [[historiker]] og [[direktør]] for [[Danmarks Nationalbank]]. Han var bror til [[vekselerer]] [[Gottfred Rubin]] og far til sproghistorikeren [[Lis Jacobsen]]. Rubin blev født i [[København]] som søn af [[boghandler]] [[David Rubin]] ([[1807]]–[[1871]]) og Caroline, født Cohen ([[1811]]–[[1887]]). Han blev i [[1871]] [[student]] fra [[Mariboes Skole]], hvor han indledt et livslangt venskab med [[Kristian Erslev]], den senere [[professor]] i [[historie]]. På [[Københavns Universitet]] kastede han sig over [[nationaløkonomi]]. Han tog i sommeren [[1874]] [[statsvidenskab]]elig [[eksamen]] og indleverede samme år en besvarelse af universitetets statsvidenskabelige [[prisopgave]], for hvilken han fik et "særdeles hæderligt" [[accessit]]. Det følgende år fik han ansættelse under [[Københavns Magistrat]] som [[Sekretær (arbejde)\|sekretær]] ved et udvalg og fik samtidig det hverv at foretage indledende arbejder til en kommunal [[statistik]] for hovedstaden, og der udkom nu under hans ledelse fra [[1876]] en række statistiske arbejder. I [[1883]] oprettedes et egentligt statistisk kontor, hvis første chef han var, indtil han i september [[1895]] udnævntes til chef for [[Statens Statistiske Bureau]]. Efter dettes omorganisation ved lov af [[16. december]] [[1895]] udnævntes han til direktør for bureauet fra [[1. januar]] [[1896]]. [[1902]] blev han generaldirektør for skattevæsenet og [[1914]] direktør for Danmarks Nationalbank.▼ ▲Rubin blev født i [[København]] som søn af [[boghandler]] [[David Rubin]] ([[1807]]–[[1871]]) og Caroline, født Cohen ([[1811]]~~–~~-[[1887]]). Han blev i [[1871]] [[student]] fra [[Mariboes Skole]], hvor han indledt et livslangt venskab med [[Kristian Erslev]], den senere [[professor]] i [[historie]]. På [[Københavns Universitet]] kastede han sig over [[nationaløkonomi]]. Han tog i sommeren [[1874]] [[statsvidenskab]]elig [[eksamen]] og indleverede samme år en besvarelse af universitetets statsvidenskabelige [[prisopgave]], for hvilken han fik et "særdeles hæderligt" [[accessit]]. Det følgende år fik han ansættelse under [[Københavns Magistrat]] som [[Sekretær (arbejde)\|sekretær]] ved et udvalg og fik samtidig det hverv at foretage indledende arbejder til en kommunal [[statistik]] for hovedstaden, og der udkom nu under hans ledelse fra [[1876]] en række statistiske arbejder. I [[1883]] oprettedes et egentligt statistisk kontor, hvis første chef han var, indtil han i september [[1895]] udnævntes til chef for [[Statens Statistiske Bureau]]. Efter dettes omorganisation ved lov af [[16. december]] [[1895]] udnævntes han til direktør for bureauet fra [[1. januar]] [[1896]]. [[1902]] blev han generaldirektør for skattevæsenet og [[1914]] direktør for Danmarks Nationalbank. Allerede tidligt begyndte Rubin at udfolde en omfattende og flersidig litterær virksomhed. Ikke mindst gik hans interesse i retning af historisk-statistisk forskning, som fx fik udslag i studier over Københavns befolkningshistorie og i hans fremstilling af [[fattigvæsen]]ets historie, hvilket sidste arbejde udkom i 1879 som et led i ''[[Tabelværk til Kjøbenhavns Statistik]]''. Han blev en flittig bidragyder til forskellige [[tidsskrift]]er, således til ''[[Nationaløkonomisk Tidsskrift]]'' og ''[[Historisk Tidsskrift]]'', foruden at han jævnlig tog ordet i dagspressen. Under denne litterære produktion gjorde han sig gældende ved sit livlige sprog, sin klare fremstilling og sin ualmindelige slagfærdighed, der også mærkedes ved mundtlige diskussioner om dagens socialpolitiske spørgsmål ved Nationaløkonomisk Forenings møder såvel som ved andre forhandlinger. I [[1886]] og [[1890]] udgav han under samarbejde med professor [[Harald Westergaard]] to socialstatistiske arbejder: en undersøgelse om landbefolkningens dødelighed, ''Landbefolkningens Dødelighed i Fyens Stift : et Bidrag til en Dødelighedsstatistik for Kongeriget Danmark'', og en ægteskabsstatistik, ''Ægteskabsstatistik, paa Grundlag af den sociale Lagdeling : Efter Folketællinger og Kirkebøger i Danmark'', af hvilke den sidste samtidig udkom på [[tysk (sprog)\|tysk]]. Line 29 ⟶ 30: [[Kategori:Danskere i 1800-tallet\|Rubin, Marcus]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet\|Rubin, Marcus]] [[Kategori:Født i 1854]] [[Kategori:Død i 1923]]

Marcus Rubin (nationalbankdirektør): Forskelle mellem versioner