Københavns historie: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 65:
Under [[første verdenskrig]], [[1914]]-[[1918|18]], opstod der varemangel, lønnedgang og bolignød samtidig med at de såkaldte "gullashbaroner" tjente på spekulation. Det gjorde kun ondt værre at [[den spanske syge]] rasede i [[1918]] og forårsagede 2.300 dødsfald i København. Der opstod en ulmende social uro og politisk opbrud som f.eks. kom til udtryk i en generalstrejke da [[Christian 10.]] [[Påskekrisen|afsatte Zahle-regeringen]] i [[1920]]. I krigens kølvand kom også økonomiske kriser som f.eks. [[Landmandsbanken]]s krak i [[1922]].
 
Udviklingen i infrastruktur fortsatte efter krigen med [[boulevardbanen]] i [[19241917]] og [[Københavns Lufthavn|lufthavnen]] i [[1925]]. [[Langebro]] måtte udskiftes i [[1930]] på grund af den tiltagende billisme, og Statsradiofonien fik større forhold med [[Stærekassen]] i [[1931]] og [[Radiohuset]] i [[1938]].
 
Under [[2. verdenskrig]] var København ligesom resten af Danmark [[besættelsen|besat]] af de tyske tropper indtil befrielsen [[5. maj]] [[1945]]. Tyskernes greb blev strammere i løbet af besættelsen og efter uroligheder og den engelske bombning af [[B&W]] indførtes der forsamlingsforbud og afvæbning af militæret fra august [[1943]]. I august [[1944]] gennemførte tyskerne nogle [[schalburgtage]]-sprængninger i [[Tivoli]] og efterfølgende blev et antal modstandsfolk henrettet; derefter opstod der en omfattende generalstrejke som fik besættelsesmagten til at nedtone schalburgkorpsets tilstedeværelse i gaderne.