Dyreret: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Begrebets historie: klarificering |
m →Begrebets historie: same |
||
Linje 29:
I det [[19. århundrede]] påstod [[Arthur Schopenhauer]], at ikke-menneskelige dyr har samme essens som mennesker, på trods af at de mangler evnen til at ræsonnere. Selv om han kun regnede vegetarisme for moralsk anbefalelsesværdigt (og ikke som en nødvendighed), argumenterede han for at man tog dyrerettigheder med i sine moralske overvejelser, samt modsatte sig [[vivisektion]]. Hans kritik af den [[Immanuel Kant|kantianske]] [[Moral|etik]] omfatter således også en lang og ofte rasende kritik af udelukkelsen af dyr fra dennes moralske system.
Verdens første dyrevelfærdsorganisation, [[Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals|Society for the Prevention of Cruelty to Animals]], blev grundlagt i Storbritannien i [[1824]], og lignende grupper dukkede snart op andre steder i [[Europa]] og senere i [[Nordamerika]]. Den første gruppe i [[USA]], [[American Society for the Prevention of Cruelty to Animals]], blev stiftet i [[New York]] i [[1866]], og [[Danmark]] fulgte hurtigt efter med grundlæggelsen af ''Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark'' den 20. november [[1875]]; [[Dyrenes Beskyttelse]] er dermed Danmarks ældste og bedst kendte dyreværnsforening.<ref name="DyreB">[http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/docs/historie Dyrenes Beskyttelse, Foreningen historisk]</ref>
Begrebet "dyrerettigheder" var emnet i en indflydelsesrig bog, ''Animals' Rights: Considered in Relation to Social Progress'', fra [[1892]] af den engelske sociale reformator [[Henry Stephens Salt|Henry Salt]], som havde dannet ''Humanitarian League'' et år tidligere med det mål at få forbudt jagt som en sportsgren.
I [[
I slutningen af det 20. århundrede fandtes der dyrevelfærdsforeninger og love mod dyrplageri i næsten alle lande i verden.
|