Dyreret: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Begrebets historie: klarificering
Linje 29:
I det [[19. århundrede]] påstod [[Arthur Schopenhauer]], at ikke-menneskelige dyr har samme essens som mennesker, på trods af at de mangler evnen til at ræsonnere. Selv om han kun regnede vegetarisme for moralsk anbefalelsesværdigt (og ikke som en nødvendighed), argumenterede han for at man tog dyrerettigheder med i sine moralske overvejelser, samt modsatte sig [[vivisektion]]. Hans kritik af den [[Immanuel Kant|kantianske]] [[Moral|etik]] omfatter således også en lang og ofte rasende kritik af udelukkelsen af dyr fra dennes moralske system.
 
Verdens første dyrevelfærdsorganisation, [[Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals|Society for the Prevention of Cruelty to Animals]], blev grundlagt i Storbritannien i [[1824]], og lignende grupper dukkede snart op andre steder i [[Europa]] og senere i [[Nordamerika]]. Den første gruppe i [[USA]], [[American Society for the Prevention of Cruelty to Animals]], blev stiftet i [[New York]] i [[1866]], og [[Danmark]] fulgte hurtigt efter med grundlæggelsen af ''Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark'' den 20. november [[1875]]; [[Dyrenes Beskyttelse]] er dermed Danmarks ældste og bedst kendte dyreværnsforening.<ref name="DyreB">[http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/docs/historie Dyrenes Beskyttelse, Foreningen historisk]</ref> BemærkSamtlige ataf disse organisationer beskæftigerhar dog altid beskæftiget sig med [[dyrevelfærd]] og- ikkeuden dyreretpå noget tidspunkt at tage stilling til spørgsmålet om dyrs [[rettigheder]].
 
Begrebet "dyrerettigheder" var emnet i en indflydelsesrig bog, ''Animals' Rights: Considered in Relation to Social Progress'', fra [[1892]] af den engelske sociale reformator [[Henry Stephens Salt|Henry Salt]], som havde dannet ''Humanitarian League'' et år tidligere med det mål at få forbudt jagt som en sportsgren.
 
I [[Nazinazi-Tyskland]] var et af det nye regimes første gerninger at vedtage en række love om dyrebeskyttelse,<ref name=kaltio>[http://www.kaltio.fi/index.php?494 Animal Rights in the Third Reich] ''Kaltio'', Aslak Aikio Februar 2003</ref><ref name=nlaw>[http://www.worldfuturefund.org/wffmaster/Reading/Germany/Nazianimalrights.htm Lov om dyrebeskyttelse 1933] World Future Fund</ref>, selv om de fortsat tillod [[Forsøgsdyr|dyreforsøg]]; det britiske lægevidenskabelige tidsskrift ''[[The Lancet]]'' gennemgik i 1934 nazisternes anti-vivisektionslovgivning og konkluderede, at den ikke gav dyr bedre beskyttelse end den britiske lov fra 1875, som begrænsede dyreforsøg uden dog at eliminere dem i praksis.<ref name=micahbooks>[http://www.micahbooks.com/readingroom/Nazisandanimalresearch.html Nazis and Animal Research] ''Micah Publications'', Roberta Kalechofsky</ref>.
 
I slutningen af det 20. århundrede fandtes der dyrevelfærdsforeninger og love mod dyrplageri i næsten alle lande i verden.