Næsehornsbiller: Forskelle mellem versioner

 

Nogle arter, såsom [[Herkulesbille]]n (Dynastes hercules), kan blive over 18 cm lang, af hvilke 10 cm er horn. Herkulesbillen og næsehornbillen (D. neptunus) er spektakulære, og ligner et par kæmpe-tænger. De findes i amerikanske regnskove og har lodret orienterede horn. Det længste af de to horn buer fremad fra bagved hovedet, mens det andet udgår fra selve hovedet. Et andet imponerende eksemplar er den 13 cm lange [[elefantbille]] (Megasoma elephas) fra [[regnskov]]ene i Central- og [[Sydamerika]]. Hannens hovede har hele 4 horn: Et langt horn med en delt spids, og 3 andre bagved det på forkroppen. En europæisk art, Oryctes nasicornis, har horn som peger bagud. Denne art findes i Danmark.

 

Nogle næsehornsbiller har en lang udviklingstid. Megasoma-larver tilbringer tre til fire år mellem æg og voksen, mens de udvikler sig i store rådnende træstammer. Ligesom mange arter af næsehornsbiller er de truede af handel med eksotiske insekter, og skovfældning gør dem stadig mere sjældne.