Sprogfunktion: Forskelle mellem versioner

Betegnelsen '''sprogfunktion''' anvendes i [[sprogteori]] til at klassificere en ytrings dominerende træk i forhold til den kommunikative hensigt; altså hvilket mål der sigtes til, med det der bliver sagt, og den måde det bliver sagt på. Klassifikationen kan både foregå på ytringen/teksten som helhed eller på større dele af den, men den vil også med mening kunne føres helt ned på sætningsniveau. Modellen omfatter de seks funktioner ''emotiv'', ''konativ'', ''referentiel'', ''fatisk'', ''metasproglig'' og ''poetisk''. De omtales ofte som de '''jacobsonskejakobsonske sprogfunktioner''' efter den russisk-amerikansk sprogforsker [[Roman Jakobson]], som lavede en berømt samlet fremstilling af dem i essayet ''Linguistics and Poetics'' i [[1958]]. Strengt taget bør han dog kun tillægges ophavet til den ''metasproglige'' og den ''poetiske'' funktion. Beskrivelsen af den ''emotive'', ''konative'' og ''referentielle'' tilskrives almindeligvis den tyske psykolog og sprogforsker [[Karl Bühler]] som beskriver dem i værket ''Axiomatik der Sprachwissenschaften'' fra [[1933]], og den ''fatiske'' funktion blev allerede i [[1923]] beskrevet af [[Bronislaw Malinovski]].