Undergrund: Forskelle mellem versioner

30 bytes fjernet ,  for 14 år siden
m
{{}}
(Ny side: Ordet har mange betydninger på dansk, men her vil kun den geologiske betydning blive forklaret. Det normale er, at den øverste del af landskabet består af løse materialer, dvs jord, ler...)
 
m ({{}})
{{wikificering}}
Ordet har mange betydninger på dansk, men her vil kun den geologiske betydning blive forklaret. Det normale er, at den øverste del af landskabet består af løse materialer, dvs jord, ler, sand, tørv etc. De løse aflejringer hviler på fastere geologiske materialer på dybere niveau. Det er disse, der tilsammen betegnes undergrunden. I Danmark domineres de løse aflejringer i de øvre omkring hundrede meter af 1) kvartær isafsat till og 2) sand og leraflejringer afsat i forbindelse med isafsmeltning. Undergrunden udgøres af aflejringer af varierende aldre. På Bornholm består undergrunden mest af granit og gnejs med aldre omkring 1.45 milliarder år. Ovenover hviler fanerozoiske bjergarter, som næsten alle er sedimenter, med aldre op til ca. 540 millioner år. Granit og gnejs er krystallinske bjergarter dannet ved smeltning og metamorfose ved høj temperatur. Yngre bjergarter hviler på ældre. Den krystalliske, allernederste del af undergrunden betegnes grundfjeld (engelsk basement). I Skånelandene og Sydsverige (Skåne, Blekinge, Småland, Halland) er grundfjeldet nogle hundrede millioner år ældre end det bornholmske. Kun i Skåne overlejres grundfjeldet af større mængder af fanerozoiske aflejringer ligesom på Bornholm. Det øvrige Danmarks undergrund består af sedimenter med mange aldre repræsenteret. De bedst kendte undergrundsbjergarter er de, der er nærmest jordoverfladen. Flere af disse bjergarte er kun nødtørftigt dækket af kvartære aflejringer og træder stedvis i dagen, i kyster (Stevns klint), i skrænter langs vandløb (Læså, Bornholm), og på Bornholm og i Skåne i højtliggende partier (Hammeren, Kullen). Et undergrundskort over Danmarks undergrund viser bjergarterne umiddelbart under de løse bjergarter. På et sådant kort ses det, at bjergarter bliver yngre og yngre jo længere, man går mod vest. Vulkanske aflejringer (aske og lava) indgår i undergrunden i begrænset mængde. I Skånelandene og på Bornholm træder de i dagen.[[Bruger:Missetusalem|Missetusalem]] 19. apr 2008, 15:43 (CEST)
{{kilder}}
 
Ordet har mange betydninger på dansk, men her vil kun den geologiske betydning blive forklaret.
 
Det normale er, at den øverste del af landskabet består af løse materialer, dvs jord, ler, sand, tørv etc. De løse aflejringer hviler på fastere geologiske materialer på dybere niveau. Det er disse, der tilsammen betegnes undergrunden.
 
I Danmark domineres de løse aflejringer i de øvre omkring hundrede meter af
#kvartær isafsat til
#sand og leraflejringer afsat i forbindelse med isafsmeltning.
 
Undergrunden udgøres af aflejringer af varierende aldre. På Bornholm består undergrunden mest af granit og gnejs med aldre omkring 1.45 milliarder år. Ovenover hviler fanerozoiske bjergarter, som næsten alle er sedimenter, med aldre op til ca. 540 millioner år. Granit og gnejs er krystallinske bjergarter dannet ved smeltning og metamorfose ved høj temperatur. Yngre bjergarter hviler på ældre.
 
Den krystalliske, allernederste del af undergrunden betegnes grundfjeld (engelsk basement). I Skånelandene og Sydsverige (Skåne, Blekinge, Småland, Halland) er grundfjeldet nogle hundrede millioner år ældre end det bornholmske. Kun i Skåne overlejres grundfjeldet af større mængder af fanerozoiske aflejringer ligesom på Bornholm. Det øvrige Danmarks undergrund består af sedimenter med mange aldre repræsenteret.
 
De bedst kendte undergrundsbjergarter er de, der er nærmest jordoverfladen. Flere af disse bjergarte er kun nødtørftigt dækket af kvartære aflejringer og træder stedvis i dagen, i kyster (Stevns klint), i skrænter langs vandløb (Læså, Bornholm), og på Bornholm og i Skåne i højtliggende partier (Hammeren, Kullen).
 
Et undergrundskort over Danmarks undergrund viser bjergarterne umiddelbart under de løse bjergarter. På et sådant kort ses det, at bjergarter bliver yngre og yngre jo længere, man går mod vest. Vulkanske aflejringer (aske og lava) indgår i undergrunden i begrænset mængde. I Skånelandene og på Bornholm træder de i dagen.
5.788

redigeringer