Åbn hovedmenuen

Ændringer

m
ingen ændringskommentar
{{spoiler}}
Helligtrekongersaften er en klassisk Shakespeare-komedie med masser af identitetsforvirring, forelskelser på kryds og tværs og en lykkelig slutning med bryllupper en masse.
Stykket er skrevet færdigt et sted mellem 1600 og 1601 og den engelske titel ”Twelfth Night” refererer til den tolvte aften efter 1. Juledag hvor der ifølge den katolske tradition lå en helligdag. Denne helligdag havde gennem tiderne op til Shakespeare dog transformeret sig til en maskeradefestaften hvor tjenere klædte sig ud som deres herrer, mænd som kvinder osv. Herfra det overordnede tema, som Jacob vil fortælle mere om senere.
 
Stykket er sat i Illyrien, et fantasiland placeret i det nuværende Balkan, hvor Kroatien, Montenegro og Albanien ligger i dag. I hvad vi kalder Adriaterhavet er der direkte inden stykkets start en voldsom storm, der smadrer skibet med de unge, smukke og adelige tvillinger Viola og Sebastian ombord, og selvom de begge redder sig i land i løbet af stykket, tror de hinanden druknet. De ankommer altså til Illyrien, et smukt hertugdømme, der regeres af hertug Orsino (Shakespeare har i øvrigt højst sandsynligt opkaldt Orsino efter en italiensk adelsmand, hertug Orsini af Bracciano, der besøgte London i vinteren mellem 1600 og 1601). Orsino elsker grevinde Olivia, der dog er for tynget af sorg over sin brors nylige død til at tage sig en elsker. Hun har svoret 7 års cølibat, men Orsino er hovedkulds forelsket i Olivias skønne ansigt og vil gøre hvad som helst for at vinde hendes gunst. Enter tvillingen Viola. Da hun og skibets kaptajn lander skibbrudne på Illyriens kyst fortæller kaptajnen hende om Olivia og om Orsinos kærlighed til hende. Viola vil gerne arbejde som kammerpige for Olivia indtil det er den rette tid at afsløre sin adelighed, men da grevinden har lukket alle ude siden brorens død tager Viola til takke med at klæde sig ud som mand, kalde sig Cesario og tage arbejde hos hertug Orsino. Cesario kommer som kaldet for Orsino, der i løbet af tre dage har set nok af den unge mands belevenhed til at han tør sende ham til Olivia for at bejle på hans vegne. De tre dage var bare også nok til at Viola har forelsket sig i hertugen, og så går det jo hverken værre eller bedre end at når Cesario, altså Viola i mandeklæder, besøger Olivia for at bejle for Orsino, ja så forelsker grevinden sig på trods af sin sorg sig i Cesario.
27

redigeringer