Johann Bernhard Fischer von Erlach: Forskelle mellem versioner

Johann Bernhard Fischer blev uddannet som billedhugger af sin far, billedhuggeren [[Johann Baptist Fischer]]. Han fortsat uddannelsen i [[Rom]] i mellem årene 1670/71 og 1686. Her arbejdede han i værkstedet af tyroleren [[Philipp Schor]] og fik kontakt med barokarkitekten [[Gian Lorenzo Bernini]] og kredsen omkring dronning [[ChristineKristina af Sverige]] (især med antikvaren [[Pietro Bellori]] og jesuiten [[Athanasius Kircher]]). Efter hjemkomsten til Graz i 1686 var Fischer beskæftiget som stukkaturarbejder (mausoleum Ferdinand II.). Fra 1688, da han kom til [[Wien]], opererede han primært som arkitekturunderviser af kronprinsen [[Josef 1.]] og arkitekt. Han planlagte den monumentale Habsburg-residens [[Schönbrunn]] og byggede fra 1693 til 1699 fire kirker i [[Salzburg]] (fx Kollegienkirke). 1696 fik han adelstitlen ”von Erlach”. 1705 blev Fischer von Erlach udnævnt ''Oberbauinspektor am kaiserlichen Hofe''. Efter Fischers død i 1723 overtager hans søn, Joseph Emanuel Fischer von Erlach Johann Bernhards byggeprojekter.

Fischer von Erlachs arkitekturteoretisk traktat med titlen "Entwurff Einer Historischen Architectur" fra 1721 er verdens første universalarkitekturhistorie. Bogen begynder med en [[arkæologisk]] rekonstruktion af [[verdens syv underværker]]. Derefter præsenteres antikke [[romerske]] og [[græske]] byggeikoner. Andre kapitler viser arkitekturer fra [[mellemøsten]], [[Persien]], [[Kina]] og [[Siam]]. Traktatet afslutter med en udvalg af Fischers egne bygninger/projekter. Tilknyttet er også en præsentation af arkæologisk rekonstruerede og selv-designede vaser.