Sankt Cæcilia: Forskelle mellem versioner

 

Man mente længe, at hun var en fornem frue fra [[Rom]], som, sammen med sin mand og venner, hun havde omvendt til [[kristendom]]men, led martyrdøden ca. år [[230]] under kejser [[Alexander Severus]]. Nyere undersøgelser har imidlertid vist, at ''Fortunatus'', der var [[biskop]] i [[Poitiers]] (død år 600), har ret i sin oplysning om, at hun henrettedes på [[Sicilien]] under [[Marcus Aurelius]] på et tidspunkt mellem år 176 og 180.

En kirke, [[Santa Cecilia]], til hendes ære findes i Rom, opført omkring det [[5. århundrede]] og ombygget med megen pragt af [[pave Paschalis I]] omkring år [[820]] og igen af kardinal ''Sfondrati'' i [[1599]]. Den er beliggende i [[Trastevere]], nær Ripa Grande kajen.

 

 

En række mesterværker i kunstens værker er inspireret af hendes historie, bl.a. [[Raffaello Santi|Raphael]] i [[Bologna]], [[Peter Paul Rubens|Rubens]] i [[Berlin]] og Domenichino i Paris. I [[litteratur]]en fejres hun især i [[Chaucer]]s ''Seconde Nonnes Tale'' og i en berømt ode af [[John Dryden]], der er sat i musik af [[Händel]] i [[1736]] og af Sir [[Hubert Parry]] ([[1889]]). Andre [[komponist]]er, som har skrevet musik til Sankt Cæcilia er [[Henry Purcell]] (Ode til Sankt Cæcilia dag) fra [[1692]] og [[Benjamin Britten]] (''Hymn to St. Cecilia'') fra 1942.

 

----

Der findes endnu en Sankt Cæcilia, som led [[martyrdød]]en i Afrika under kejser [[Diocletian]]s forfølgelser, og hvis festdag er [[11. februar]].

 

 

[[ca:Santa Cecília]]

[[de:Cäcilia von Rom]]

[[en:Saint Cecilia]]

[[es:Cecilia de Roma]]

[[fr:Cécile de Rome]]

[[it:Santa Cecilia]]

[[ja:セシリア]]