Johann Bernhard Fischer von Erlach: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 3:
'''Johann Bernhard Fischer von Erlach''', (født [[20. juli]] [[1656]] i [[Graz]], [[Østrig]], død [[5. april]] [[1723]] i [[Wien]]) var en østrigsk [[arkitekt]] under [[barokken]].
Johann Bernhard Fischer blev uddannet som billedhugger af sin far, billedhuggeren [[Johann Baptist Fischer]]. Han fortsatte uddannelsen i [[Rom]] i årene 1670/71 til 1686. Her arbejdede han i tyroleren [[Philipp Schor]]s værksted og fik kontakt med barokarkitekten [[Gian Lorenzo Bernini]] og kredsen omkring dronning [[Kristina af Sverige]] (især med antikvaren [[Pietro Bellori]] og jesuiten [[Athanasius Kircher]]). Efter hjemkomsten til Graz i 1686 var Fischer beskæftiget som stukkaturarbejder (mausoleum Ferdinand II.). I 1688 kom han til [[Wien]], hvor han primært arbejdede som arkitekturunderviser for kronprinsen [[Josef 1.]] og arkitekt. Han planlagde den monumentale Habsburg-residens [[Schönbrunn]] og byggede fra 1693 til 1699 fire kirker i [[Salzburg]] (fx Kollegienkirke). I 1696 fik han adelstitlen ”von Erlach”. I 1705 blev Fischer von Erlach udnævnt ''Oberbauinspektor am kaiserlichen Hofe''. Efter Fischers død i 1723 overtager hans søn, [[Joseph Emanuel Fischer von Erlach]], Johann Bernhards byggeprojekter.
Fischer von Erlachs arkitekturteoretiske traktat med titlen "Entwurff Einer Historischen Architectur" fra 1721 er verdens første universelle arkitekturhistorie. Bogen begynder med en [[arkæologisk]] rekonstruktion af [[verdens syv underværker]]. Derefter præsenteres antikke [[romerske]] og [[græske]] byggeikoner. Andre kapitler viser arkitekturer fra [[mellemøsten]], [[Persien]], [[Kina]] og [[Siam]]. Traktaten slutter af med et udvalg af Fischers egne bygninger/projekter. Endelig findes også en præsentation af arkæologisk rekonstruerede og selv-designede vaser.
| |||