Komma: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m -eftersyn
Indhold, noter
Linje 1:
{{tegn}}
 
'''Komma''' ('','') er et skilletegn, der bruges til [[tegnsætning]]. I løbende tekst udgør et komma et mindre skel end for eksempel [[semikolon]] og [[punktum]]. Derudover anvendes komma i andre sammenhænge, for eksempel talangivelser.
 
{| style="float:right;"
Linje 12:
På dansk har der gennem tiden været flere kommateringssystemer. Det nuværende regelsæt afløste i [[2004]] den udgave, hvor to systemer kaldet ''det nye komma'' og ''det traditionelle komma'' begge var officielt anerkendte. Før [[1996]] blev det traditionelle komma kaldt ''grammatisk komma'', og det var sidestillet med det såkaldte ''pausekomma''.
 
En afgørende forskel mellem de forskellige kommasystemer er håndteringen af komma før og efter [[Sætning (grammatik)|ledsætninger]]. Selv om kommareglerne ikke længere er formuleret som to systemer med egne navne, er det fortsat valgfrit, om man vil sætte komma før ledsætninger, det såkaldte ''startkomma''.
 
===De gældende kommaregler===
 
====Resume====
Her er et resume af Dansk Sprognævns kommaregler<ref>[http://sproget.dk/raad-og-regler/retskrivningsregler_mv/retskrivningsregler/a7-40-60/a7-45-51-komma Dansk SprognævnsRetskrivningsordbogens kommaregler] fra 3. udgave, 4. oplag, [[2005]]. Sproget.dk.</ref>. De officielle regler har mere detaljerede regler og flere eksempler.
 
''Opremsninger'': Der sættes komma mellem sideordnede led, som ikke er forbundet med [[bindeord (konjunktion)|bindeord]]:
Linje 88:
===Idiotkomma===
'''Idiotkomma''' er en betegnelse for en særlig gruppe fejlanbragte kommaer. Idiotkommaer er kommaer, der automatisk sættes foran ''at'', ''der'' og ''som'' &ndash; som regel fordi brugeren ikke tager højde for disse ords funktion i den konkrete sætning.
 
==Almene kommateringsprincipper<ref>'Kommatering' i [[Den Store Danske Encyklopædi]], ajourført udgave fra [[Gyldendals Leksikon|Gyldendals DVD leksikon]], [[2006]].</ref>==
 
Kommatering bruges i mange sprog. Man kan skelne mellem de to grundprincipper ''logisk-semantisk'' kommatering, som bruges i for eksempel [[engelsk (sprog)|engelsk]], [[svensk (sprog)|svensk]], [[fransk (sprog)|fransk]] og [[spansk (sprog)|spansk]], og ''grammatisk'' kommatering, som bruges i for eksempel [[tysk (sprog)|tysk]], [[finsk (sprog)|finsk]] og [[slaviske sprog]]. Det logisk-semantiske princip drejer sig om at markere tekstens indholdsmæssige opbygning og modsvarer de lydlige markeringer i talesproget. Det grammatiske princip markerer først og fremmest [[grammatik|grammatiske]] inddelinger i teksten. Der sættes normalt flere kommaer som følge af grammatiske kommaprincipper end logisk-semantiske principper.
 
Den ældste kommatering følger logisk-semantiske principper, mens det grammatiske princip opstod i de tysktalende lande i [[1500-tallet]] og bredte sig med [[bogtryk|bogtrykkerkunsten]] til [[Danmark]], hvor det lige siden har været dominerende. Det nu afskaffede pausekomma hører derimod til de logisk-semantiske systemer og har forholdsvis frie regler, mens det nye komma er et logisk-semantisk system, men med faste regler. De nuværende regler kan siges at være en kombination.
 
==Se også==
* [[Retskrivningsordbogen]]
 
==Noter==
{{Reflist}}
 
==Eksterne henvisninger==